Loppen, den sejlivede ektoparasit!

Hunde og katte kan være angrebet med flere forskellige loppearter. Den mest almindelige er katteloppen (ctenocephalides felis), som ses i 90 % af tilfældene.

Katteloppen er trives både på hund og kat, og kan leve på mange dyr. Den enkelte loppe lever hele sit liv på værtsdyret, og hopper ikke rundt mellem dyr. Hvis den falder af efter at have startet sit blodmåltid, kan den kun overleve 3-5 dage i omgivelserne.
Smitten sker fra omgivelserne, og ikke fra andre dyr.

Når du finder lopper på din hund eller kat, ser du fysisk kun "toppen af isbjerget". 5 % lever på dyret, de sidste 95 % befinder sig i omgivelserne.

loppepyramide.jpg

På bare 3 uger ved 21 grader vil 5 lopper bliver til ca. 6000 efterkommere:

  • Ca. 2500 æg!
  • Ca. 2500 larver!
  • Ca. 1000 pubber!

Det kan gå rigtigt hurtigt, og derfor er det en god idé at behandle forebyggende.
Hvis der ikke behandles sker følgende:

  • Loppeæg falder af dit kæledyr, og ligger i omgivelserne
  • Her udvikles de til larver, pupper og nye lopper
  • De nye lopper springer på dit kæledyr og lægger æg
  • De nye æg falder af dit kæledyr og ligger i omgivelserne

Resultatet er flere og flere æg, samt flere og flere nye lopper.
En ond cirkel som bare bliver ved, og ved!

Hvis der behandles forebyggende sker følgende:

  • De voksne lopper i pelsen dræbes
  • Nye loppeæg kan ikke udvikle sig
  • - derved heller ingen nye larver
  • Gamle pupper i omgivelserne kan stadig klække (de kan ligge inaktive i omgivelserne i op til 12 mdr.!)
  • MEN så snart de nye lopper springer på din hund eller kat, dør de, og eventuelle loppeæg bliver IKKE til nye lopper.

Resultatet er altså ikke flere æg, ikke flere larver, de gamle pubber i omgivelserne forsvinder efter nogle måneder, og lopperne er udryddet.
Den onde cirkel bliver brudt!

lopper levende.jpgHvordan ser man om hunden eller katten har lopper?

Det kan være svært at se levende lopper på sin hund eller kat. Man kan nogle gange være heldig at se dem kravle på huden, oftest på maven, halsen eller ved haleroden.
Som oftest ser man dog loppe-ekskrementer i stedet for. Det er små sorte pletter i pelsen. Disse pletter er fordøjet blod. Den nemmeste måde at tjekke om dette er loppe-ekskrementer, er ved at børste nogle af med en tæt kam, og putte dem på et vådt stykke køkkenrulle. Hvis det er loppe-ekskrementer, vil de farve papiret rødt.

Gode råd til forebyggelse & behandling af lopper:

Vi anbefaler primært "Frontline Combo" mod lopper.

Ved et loppeangreb anbefales der at man giver en pipette hver 3-4 uge.
Forebyggende (hvis katten eller hunden ikke har lopper), kan man strække behandlingerne med op til hver 8. uge.

Husk på at lopper kan leve i alt vejr, også om vinteren. Vi anbefaler forebyggende behandling hele året rundt.

frontline.jpgVær grundig og tålmodig. Det kan tage adskillige måneder at få hjemmet loppefrit!

  1. Alle dyr i huset behandles, ikke kun det du har fundet lopperne på
  2. Vælg den rigtige pipette. Pipette størrelsen afhænger af dyrets vægt.
  3. Brug den rigtige teknik. Pipettens indhold skal trykkes ud DIREKTE på huden. Lav evt. en skilning med en kam, eller barber et lille stykke af, hvis pelsen er meget lang og-/ eller tyk.
  4. UNDGÅ at massere pipettens indhold ind i pelsen. Lad det selv trænge ind. Hvis du har flere dyr, skal disse holdes under opsyn eller være adskilt imens produktet trænger ind. De må ikke soignere eller slikke på hinanden!
  5. Undgå at vaske hunden eller katten i 48 timer før og efter behandlingen.
  6. Støvsug grundigt overalt, også i bilen. Hunde- og kattetæpper vaskes ved 60 grader.
  7. Fremmede hunde og katte holdes væk fra hjemmet, hvis de ikke er loppebehandlede.

Hvis loppebekæmpelsen ikke virker som forventet, kan du overveje nedenstående. Dette er de hyppigste årsager til at loppebekæmpelsen slår fejl:

  • Behandling i mindre end 3 måneder
  • Forkert påførsel af produktet
  • Behandling sjældnere end anbefalet (oftest er anbefalingerne hver 4 uge)
  • Manglende (grundig) rengøring af omgivelserne, samt hyppig udluftning.
  • Hunden eller katten bades indenfor 48 timer før eller efter loppebehandlingen
  • Forkert pipettestørrelse
  • Der gives adgang til huset for ubehandlede dyr

Det er vigtigt at huske på, at loppen ikke dør i samme sekund den er i kontakt med din behandlede hund eller kat. Der kan gå alt fra få minutter, til et par timer, alt efter hvor længe det er siden at dyret er blevet behandlet. Det er derfor ikke nødvendigvis loppebekæmpelsen der har slået fejl, hvis du ser en levende loppe på din hund eller kat.

Har du spørgsmål, eller problemer med lopper, er du altid velkommen til at komme forbi os til en snak. Vi har forskellige produkter som kan bruges forebyggende, og behandlende hvis uheldet har været ude!

Billeder er venligst udlånt af Merial. For mere information om lopper og behandling se deres hjemmeside www.frontlinecombo.dk

Louise Godthaab

Bygholm Dyrehospital
Islandsvej 18
8700 Horsens
Tlf: 75 61 14 44
Fax: 75 61 65 55
Email: post@bygholm-dyr.dk