Langt de fleste hunkatte bliver steriliseret. Har man først
prøvet at bo sammen med en hunkat i løbetid, står det hurtigt
klart, at der må gøres noget.
Sterilisation har både fordele og ulemper, de er beskrevet
nedenfor.
Fordele
Ingen løbetid
De fleste hunkatte kommer i deres første løbetid når de er 6-8
måneder gamle. Katte er polyøstrale, det betyder at de kommer i
løbetid mange gange i løbet af året. Løbetiden varer 2-12 dage og
bliver katten ikke parret i løbetiden, går der som regel kun 1-2
uger før de kommer i løbetid igen.
Under løbetiden ændrer katten adfærd: miaver højt og kaldende,
bliver ekstra kælen, kaster sig på gulvet og ruller rundt. Mange
hunkatte sanser ikke at få spist mens de er i løbetid, de er helt i
drifternes vold.
Derfor er en hunkat i løbetid ofte årsag til både manglende
nattesøvn og øget irritabilitet i familien.
Ingen uventet familieforøgelse
Sterilisation er det mest sikre præventionsmiddel.
Der er rigeligt med killinger rundt om på landets internater der
søger et godt hjem, og der er ingen grund til at være årsag til at
bidrage med flere.
Sygdomsforbyggende
Hunkatte der er steriliseret kan i sagens natur ikke få
livmoderbetændelse og relaterede sygdomme.
Desuden har tidlig sterilisation en forebyggende effekt på
udviklingen af brystkræft hos katte: Undersøgelser har vist at
hunkatte har 91 % mindre risiko for at udvikle ondartet brystkræft
hvis de steriliseres før de er 6 måneder gamle. Hvis de er under 1
år gamle er der 86 % mindre risiko.
Hvis man venter med at sterilisere katten til den er over to år
gammel, er der ingen forebyggende effekt.
I Dansk Veterinært Cancerregister er brystkræft registreret som
den hyppigste kræftform hos katte og udgør 26 % af de registrerede
kræfttilfælde.
Ulemper
Overvægt
Steriliserede hunkatte har lettere ved at blive overvægtige.
Nogle begynder at tage på lige efter indgrebet, for andre kan der
gå et eller to år, hvorefter dellerne begynder at dukke op.
Overvægt disponerer i sig selv for udviklingen af sygdomme, såsom
sukkersyge og urinvejsproblemer.
Derfor anbefales altid at holde fokus på vægtstigning efter
sterilisation, idet det rent faktisk er muligt at gribe ind. Det
kræver blot at man styrer kalorieindtaget med hård hånd!
Sådan foregår sterilisationen
Selve sterilisationen er et operativt indgreb hvor livmoder og
æggestokke fjernes i fuld narkose og derfor skal katten afleveres
på operationsdagen fastende, dvs. ingen mad efter fodringen aftenen
før. Vand er tilladt lige indtil I tager af sted.
Katten bedøves, klippes og vaskes, hvorefter der dækkes af, så
operationen kan foregå sterilt. Når der er åbnet ind til bughulen
lokaliseres den ene æggestok og det forbunde livmoderhorn.
Blodkarene afsnøres og æggestokken klippes fri. Proceduren gentages
med æggestokken i den anden anden side, og hele livmoderen og de to
æggestokke kan herefter løftes ud og livmoderhalsen
underbindes.
Herefter er blot tilbage at lukke såret. Først sys bughinden, så
bugmuskulaturen og til sidst huden. Trådene i huden er i modsætning
til de øvrige, af den type der ikke opløser sig selv. Det er fordi,
at de giver væsenlig mindre irritation for hunden og mindre risiko
for infektion. Så må vi mennesker leve med, at de skal fjernes hos
dyrlægen.
Vi anbefaler indlæggelse til dagen efter så vi har mulighed for,
at se at alt er i orden inden hjemsendelse. Dagene efter
operationen er for de fleste uden de store tegn på, at katten har
gennemgået en operation. De fleste katte viser ingen tegn på at
være generet af såret, hverken når de skal hoppe op i sofaen eller
vindueskarmen, eller i form af slikken i såret derhjemme.Man skal
være opmærksom på følgende:
- Hvis såret bliver rødt eller hævet
- Det væsker fra såret
- Katten ikke vil spise eller virker nedtrykt.
Så skal man straks kontakte dyrlægen!
Læs
mere om hvordan du bedst passer din kat efter anæstesi og
operation.
Kattene får ikke kraver med hjem.
Trådene i huden skal fjernes efter 10 dage.