Så er nytårsaften på vej!!
- har du gjort noget for at forebygge din hunds
nytårsangst??
Hvis vi starter i god tid, kan vi
vænne vores hunde til lydene nytårsaften.
Tilvænningen kan gøres ved at afspille
en lydcd.
Lyd cd'en indeholder en cd
med både fyrværkeri-, torden- og skudlyde. Desuden en grundig
brugsvejledning.
PRIS: Kr. 150,-
- Start med et knapt hørbart niveau. Undervejs øges lydniveauet
gradvist. Lydene skal hele tiden foregå UNDER hundens grænse for
hvornår det bliver ubehageligt.
- Afspil mens du selv laver andet, f.eks. vasker op, læser avisen
så du signalerer at bragene blot er en del af hverdagen.
- Kan kombineres med, at du aktiverer hunden med sjove opgaver,
som for eksempel at søge efter godbidder eller træne
yndlingsøvelser, hver gang lydene afspilles.
Hvis
hunden reagerer, er man gået for hurtigt frem og så skal man skrue
volumen to takker ned igen.
- Det næste skridt er at begynde at træne med rigtig fyrværkeri,
MEN gradvist og yderst forsigtigt. Man begynder med små skud, som
ikke lyder af meget og ikke afgiver stærkt lys. Afstanden skal være
meget stor, så hunden påvirkes mindst muligt (det kan for eksempel
være stjernekastere eller hundepropper).
- Gradvist mindsker man afstanden, men ligesom med lyd CD én,
skal vi hele tiden sørge for, at ubehaget/lydenes styrke er under
hundens grænse.
- I nogle tilfælde kan træningen lettes ved hjælp af enten
feromoner, special foder eller angstdæmpende medicin. Spørg
veterinærsygeplejerskerne om råd og vejledning
Her på Bygholm Dyrehospital mener vi, at det altid er bedre at
forebygge end at helbrede og dette gælder ikke mindst nytårsangst.
Derfor vil vi hellere end gerne hjælpe dig og din hund, så vi til
nytår forhåbentlig ikke får behov for beroligende piller. Vi er
altid klar til en snak og vil meget gerne i gang med at
forebygge.
God fornøjelse med træningen!!