Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Hunde kan også få behov for en blodtransfusion

Ved en lang række lidelser med store blodtab, såsom i forbindelse med påkørsler, blødersygdomme (f.eks. ved forgiftning med rottegift) og ved sygdomme hvor immunforsvaret angriber blodets celler, kan tilførsel af frisk blod være livsreddende.
På Bygholm Dyrehospital ønsker vi at kunne tilbyde blodtransfusioner når det er nødvendigt. Men der findes kun få blodbanker for hunde. Derfor har vi oprettet et korps af bloddonorer, således at der altid er frisk blod klar, når det kræves.

Donorkorpsetbloddonor hund horsens

Vi tilstræber at have et bloddonorkorps bestående af cirka 10 hunde og ejere.

For at være donor kræves følgende:

  • Alder mellem 1½ og 7 år
  • Vægt over 25 Kg
  • Være regelmæssigt vaccineret
  • Må ikke selv have fået blodtransfusion eller været drægtig
  • Må ikke være blodtype DEA 1.1 positiv
  • Være sund og rask

Desuden er det en fordel hvis din hund ikke er ked af at komme til dyrlægen.

En bloddonor

Vil blive indkaldt til tapning hver 2. - 4. måned, og vil i forbindelse hermed få lavet sundhedseftersyn og blodtælling.

Bloddonoren får en mild beroligende indsprøjtning i forbindelse med tapningen, hvorfor den skal være fastende. 
Er alt normalt, vil hundens pels herefter blive klippet i et lille område over blodåren, hvorfra blodet tappes.

Der tappes ca 500 ml pr gang. Selve tapningen af blodet tager typisk omkring 20 min.

Bloddonationen vil ikke påvirke din hund, men man bør undgå voldsom fysisk belastning i dagene efter, ligeså vel som et velafbalanceret fuldfoder sikrer optimal produktion af nye friske blodceller.


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)