Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Meget korte næser fører ofte til at der ikke er nok plads i luftvejene. Det gør det umuligt at trække vejret ordenligt og dermed sikre nok ilt til at kroppen kan fungere optimalt. Det kaldes ’Brachycephalt syndrom’.

Der er flere steder i luftvejene hos de kortnæsede racer hvor den normale anatomi er forandret.

  • Næseborsforsnævring
  • For lang blød gane
  • Udadkrængende stemmeposer

Symptomerne kan være snorken, nedsat aktivitet og værste fald besvimelser. Mange gange opdager man ikke at der er problem, for hunden er jo glad alligevel. Men også en bulldog skal kunne klare at gå en rask tur på en lun sommerdag uden at blive træt, ellers er der noget galt.

Hos hunde ses det især hos racer som fransk bulldog, engelsk bulldog og mops, mens det blandt kattene er racer som persere og exotic der rammes.

De seneste år er er der fremkommet en stadig større opmærksomhed på brachycephalt syndrom som et etisk problem, også i medierne. Blandt andet har professor i bioetik ved Københavns Univeristet Peter Sandøe kigget på problemstillingen som det blandt fremgår af artiklen 'Hvad er der galt med min bulldog'.

Den svenske dyrlægeforening har sågar foreslået at af dyreværnsmæssige årsager, skal sådanne racer forbydes.
Det mener vi ikke er den rigtige vej. Men der er ingen tvivl om, at for mange individer er problemerne så store at der må gøres noget. For den enkelte operation være en hjælp, men vil det ikke være bedre at forebygge?

Som hvalpekøber kan man gå efter at hvalpen –og dens forældre- skal have sunde luftveje og ikke vise tegn på vejrtrækningsproblemer.
Som opdrætter kan man arbejde mod at avle hvalpe, der ikke udvikler disse invaliderende problemer.

I vores kommende nyhedsbreve og her på hjemmesiden vil vi sætte fokus på brachycephalt syndrom; Hvad er det og hvad kan vi gøre?


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)