Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Hugorme er den eneste giftslange i Danmark, dens gift er beslægtet med klapperslangens. Hugormene lever i hede-, mose- og klitområder samt nåleskove og tørre løvskove.

Undgå hugormene

Gøres bedst ved at holde hunden i snor når I færdes i områder hvor der findes hugorme. Hugormen er sky og vil helst ikke i kontakt med hverken mennesker eller dyr, så hvis I sørger for at larme godt når I bevæger Jer omkring, kommer I ikke til at støde på nogen hugorme.

Hugormebidet

Hugormen bider kun hvis den føler sig truet. I den situation vil den ofte spare på giften, idet den er forbeholdt byttet. Det betyder at op til en tredjedel af alle hugormebid er uden gift.
Hugormen har ikke en lang rækkevidde. Derfor hugger den ikke højere end 15 cm eller længere end maksimalt 20 cm. For hundene betyder det, at når de bliver bidt, er det snuden, poter eller brystet der bliver ramt.

Alvorligheden af biddet afhænger af:

  • Mængden af gift der sprøjtes ind
  • Hundens følsomhed over for giften
  • Hundens størrelse
  • Biddets placering

I bedste fald medfører hugormebiddet blot lidt ubehag der fortager sig i løbet af få timer, i værste fald kan ses udvikling af shok, påvirkning af organfunktion og vævsdød.

Førstehjælp og behandling

Det allerførste man skal gøre hvis hunden bliver bidt af en hugorm er at holde den mest muligt i ro og søge dyrlæge med samme. Hvis muligt kan hunden bæres afsted, alternativt skal man kun lade den gå roligt. Høj puls medfører at giften hurtigere kan sprede sig i kroppen.
Man skal ikke prøve at suge giften ud eller anlægge årepresse, det gør det kun værre.

Behandlingen af hugormebid består primært i at mindske de skader giften kan forårsage og modvirke shok.

Man ved at udviklingen af symptomer inden for de første 8 timer efter biddet fortæller om hvor alvorligt biddet er. Hvis der kun er minimale symptomer i dette tidsrum, er risikoen minimal. Alvorlige symptomer som shok og organpåvirkning inden for de 8 timer vil være tegn på at biddet kan være livstruende og kræve intensiv behandling.

 


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)