Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Ved kastration fjenes hanhundens testikler og dermed også hundens evne til at producere hankønshormonet testeron.

tjalfe.jpg
Hvorfor vælge kastration?

Der er adskillige årsager til at foretage kastration:

  1. Adfærdsproblemer
  2. Forebyggelse & behandling af sygdomme
  3. For at undgå uønskede parringer

Adfærdsproblemer

Kastration af hunde over 2 år ved kastrationstidspunktet viste i en større amerikansk undersøgelse følgende tankevækkende resultater:

  • Urinmarkering og parring af puder, ben mm var formindsket med over 50% hos 60% af hundene.
  • Strejferi var formindsket i over 90% hos 25 til 40% af hundene.
  • Aggression overfor andre hunde var formindsket hos 33% af de kastrerede hunde,mens ved aggression overfor mennesker havde kastrationen nærmest ingen effekt.

Kastration af hanhunde kan være den eneste udvej ved visse uhensigtmæssige adfærdsproblemer, men man skal være opmærksom på, at det ikke er alle problemer der kan løses med kastration. Desuden kan adfærdsproblemer der bunder i usikkerhed eller angst endda blive værre efter kastration.

Derfor anbefaler vi ofte en medicinsk kastration i første omgang hvis man vil prøve at afhjælpe et adfærdsproblem med kastration. 

Forebyggelse & behandling af sygdomme

Kastration anbefales hos hunde hvor testiklerne ikke er placeret i pungen på normal vis, dvs. at hunden er kryptorkid. Da der er 10-13 gange større risiko for udvikling af kræft i den testikel der ikke er faldet ned i pungen, er det en god ide at fjerne den forbyggende.

Ældre hanhunde kan ligesom ældre mænd få problemer med blærehalskirtlen (prostata). Kastration afhjælper ofte hurtigt og effektivt problemerne, og kan derfor være god løsning.

For at undgå uønskede parringer

Har man en han og tæve sammen, skal der selvfølgelig gøres noget for at undgå familieforøgelse. Man skal huske at veje både for og imod for både kastration af hanhunden og sterilisation af tæven. Læs mere om sterilisation her.

Det kan også være naboens tæve der to gange om året er årsag til, ens egen hanhund gør livet mindre sjovt både for familien og naboskabet.tjalfe4.jpg

 

Er der nogen bivirkninger af kastrationen?

Det er vigtig at man skærer ned på den daglige kalorieindtagelse da man ved en kastration ændrer hanhundens stofskifte således at den har meget lettere ved at tage på.

Visse hundreacer vil ved en kastration få en mere ulden og fyldig pels. Dette ses bl a hos cocker spaniels,langhårede gravhunde,settere,berner sennen og de mere langhårede retrivere. Vi har nu fundet en hanhund, der vil være fotomodel til at illustrere disse pelsforandringer.

Tjalfe her er gået hen og blevet lidt for tyk og har fået en mere krævende pels efter sin kastration.

 

Sådan foregår kastration

Selve kastrationen er et operativt indgreb der forgår i fuld anæstesi og derfor kræves at hunden afleveres fastende, dvs. ingen mad efter fodringen aftenen før. Vand er tilladt lige indtil I tager af sted.

Hunden bedøves, klippes og vaskes, hvorefter der dækkes af, så operationen kan foregå sterilt. Der laves et lille indsnit i huden foran pungen og den ene testikel skubbes frem. Testiklen kan nu trækkes ud og man kan nu se sædleder, testiklens blodkar og musklen der normalt holder det på plads.
Der lukkes af for blodkar og sædleder med sutur og derefter kan testiklen klippes af. Derefter skubbes den næste testikel frem i såret og proceduren gentages.

testes ud kastration hund kat horsens   testes op kastration hund kat horsens   kastration hund binde dyrlæge horsens

   
Til sidst lukkes såret i huden. Trådene i huden er af den type der ikke opløser sig selv. Det er fordi, at de giver væsenlig mindre irritation for hunden og mindre risiko for infektion. Så må vi mennesker leve med, at de skal fjernes hos dyrlægen.

Vi anbefaler indlæggelse til dagen efter så vi har mulighed for, at se at alt er i orden inden hjemsendelse. Dagene efter operationen er for de fleste uden de store tegn på, at hunden har gennemgået en operation.

Når hunden er kommet hjem skal man skal være opmærksom på følgende:

  • Om såret bliver rødt eller hævet
  • Det væsker fra såret
  • Hunden ikke vil spise eller virker nedtrykt.

Så skal man straks kontakte dyrlægen!
Læs mere om pasning af din hund efter anæstesi og operation.

Hundene får ikke kraver med hjem.

Trådene i huden skal fjernes efter 10 dage.


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)