Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Årsager og smitteveje

Leishmania er en parasit der er udbredt i landene omkring middelhavet. Parasitten overføres mellem hunde ved bid af inficerede sandfluer. Der kan gå op til 7 år efter smitten er sket før der udvikles symptomer.

Parasitten er ikke påvist i Danmark undtagen hos hunde der tidligere har befundet sig i middelhavsområdet.

Symptomer og sygdomsforløb

De fleste tilfælde af leishmaniose viser sig som hudproblemer. Det kan være pelstab, eksem og problemer med neglene. Der kan også udvikles feber, hævede lymfeknuder og påvirkning af indre organer der kan medføre blodmangel og nyresvigt.

Sygdommen kan være dødelig og der findes ingen helbredende behandling. Der er dog mulighed for behandling der kan holde sygdommen i skak.

Forebyggelse

Leishmaniose kan nu forebygges med vaccination. Det kræver 3 vaccinationer med tre ugers interval før der er optimal beskyttelse. Man skal altså starte vaccinationsprogrammet op mindst 10 uger før afrejse.
Siden hen skal der revaccineres årligt.

Anden forebyggelse kan være i form af Bayvantic Vet der kan afskrække sandfluerne fra at stikke.

 

 


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)