Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Alle hunde, uanset alder, køn, udseende og race har behov for at bruge næsen.  Ved at bruge næsen stimuleres hunden mentalt, og det er på den måde du kan gøre hunden allermest udmattet.

Hundens næse består af ca. 200 mio. lugtceller mod menneskets ca 5 mio. Derudover kan hundens næsebor bevæge sig uafhængigt af hinanden og det er bl.a. det der gør at hunden er eminent til at bruge sin næse.

Der findes forskellige øvelser, hvor hunden skal bruge sin næse for at løse opgaven. Herunder er eksempler på hvad det kunne være, og fremgangsmåden hertil.

Fodring på græsset eller i husetnæsearbejde hund dyrlæge horsens

Fodring kan foregå på mange andre måder end i en kedelig madskål. Hunden er fra naturens side vant til at arbejde for føden, og der er derfor ikke nogen grund til at vi bare serverer det for næsen af den - de fleste hunde nyder endda at yde noget, for at få foderet.

Spred hundens foder på græsset, først bare på en lille firkant, og udvid området i takt med at hunden bliver bedre og bedre til det. Du må gerne hjælpe din hund indtil den finder ud af hvad "legen" går ud på, men derefter kan denne øvelse sagtens foregå mens du f.eks. laver mad eller andet, hvor hunden ikke nødvendigvis behøver at være med.

Samme fremgangsmetode kan bruges inde i huset, hvis du f.eks. ikke har nogen have, eller at det bare regner og hunden helst vil slippe for at være ude. Dette er også en øvelse der er rigtig sjov for børnene at udføre og igen, hunden bliver mere træt end hvis maden bare serveres på et sølvfad.

Sportræning

Spor er sjovt for både dig og din hund. Det eneste du skal bruge er en snor (evt lang line,) en sele, en mark eller et stykke græs der ikke er alt for befærdet og en masse guffer til din hund.

Mens hunden sidder i bilen eller er bundet af ved et træ, lægger du sporet ud. Til at starte med skal det bare være et lige spor på ca. 50-100 meter. Tag små skridt i starten og læg en godbid i hvert fodspor. For enden skal der være en ekstra god belønning, f.eks. dåsemad eller en hel bunke med pølsestykker.sportræning hund dyrlæge horsens

Herefter gøres klar til start med linen i selen og hunden siddende roligt lige foran sporets start. De fleste hunde vil i starten ikke vide hvad det hele går ud på, men her er det bare om at bevare tålmodigheden og vise hunden tilbage på sporet. Det er vigtigt at hunden tager alle godbidderne. Hvis hunden, inden hele sporet er gået, virker ukoncentreret er det bedre at tage den af end at blive uvenner med den - kragerne skal nok spise den store belønning i enden.

Når hunden virker sikker i første step, er det bare at øge sværhedsgraden stille og roligt. Længere skridt og lidt færre godbidder er næste step. Hen ad vejen kan man begynde at indlægge knæk, som hunden selvstændigt skal lære at finde, selve sporets længde kan også øges op til flere km, hvis du ønsker det. Du skal aldrig fjerne alle godbidderne, bare mindske mængden en smule og variere mønstret i, hvor de ligger.

Søg af f.eks. genstande

Før du går i gang med denne øvelse, har du brug for at lære et par grundkommandoer for at det ikke bliver alt for ukontrolleret. Lær din hund at "omkring" betyder at den skal vende sig og se på dig. Dette gøres nemmest ved simpelthen at sige omkring og straks når hunden vender sig kaste en lækker godbid. Dette gentages indtil kommandoen sidder fast!

Herefter skal du bruge en genstand hunden er glad for, (det kan være en handske, en bamse, en dummy eller lignende) et lidt bevokset område (fx skov, højt græs eller lignende) og en motiveret hund.

Først laver du ruskeleg med hunden så den fatter interesse for genstanden. Når hunden har god fokus på genstanden kastes denne ind i buskadset med kommandoen søge. Næste step er at man, mens hunden er dækket af eller bundet til et træ, gemmer genstanden mens hunden ser på. Herefter gentages som før med kommandoen søge. Hvis hunden søger for langt væk bruges den indlærte kommando omkring.

Sidste step er at en eller flere genstande gemmes mens hunden ikke ser det. Igen sendes hunden af sted med kommandoen søge. Sværhedsgraden kan øges ved at grave genstandene ned eller sætte dem fast i højden, så hunden kun lige akkurat kan nå dem.

 

Held og lykke med næsearbejdet!


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)