Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Røntgenstråler trænger igennem kroppens væv og sværter/eksponerer en fotografisk plade, der ligger under patienten. Nøjagtig som en fotografering aftegner et billede af objektet på en film.

Røntgenstråler kan være stærkt skadelige ved hyppig eksponering, derfor er der massive forholdsregler i forbindelse med røntgenfotografering. Lokalet, hvor der fotograferes, skal være beskyttet fra omgivelserne i form af en øget murtykkelse og bly i dørene, så der ikke slipper stråler ud.Det fotograferende personale skal være iklædt beskyttende blyforklæder og blyhandsker, så de ikke udsættes for stråling og der må ikke være personer under 18 år i lokalet.

Der er ingen risiko for patienten ved selv gentagne undersøgelsesforløb.Det er kun personalet, der konstant udsættes for bestrålingsrisiko, der er udsat.

Røntgenstrålerne trænger let gennem luft dvs pladen sværtes sort og vanskeligt gennem knogler dvs.pladen sværtes mindre og fremstår hvid. Organer og bløddelsvæv gennemtrænges alt efter organtæthed og vil give en sværtning af pladen i grå nuancer svarende dertil.

Ved røntgenfotografering af knogler og led, ser vi knoglens struktur meget tydeligt, vi ser leddets bygning, og specielt ser vi tegn på slid i form af gigtforandringer.

Ved røntgenfotografering af kroppens organer ser vi organernes størrelse, form og beliggenhed i forhold til hinanden, men vi kan ikke se ind i organet, så vi får kun en svag ide om, hvad der foregår i organet.

Ved hjælp af kontrast stoffer kan vi forstærke røntgenbilledernes budskab.

For eksempel kan vi ved at komme luft i blæren få en fin kontrast i blæren, så det er let at se polypper, fortykkelse af blærevæggen og sten i blæren.

Nyre og urinveje kan ligeledes tydeliggøres ved, at indsprøjte et jodholdigt kontraststof i blodbanen. Det udskilles derefter gennem nyrerne og derved tegnes et tydeligt billede af nyrer, urinledere og blære på røntgenfilmen.

Samme kontraststof kan indsprøjtes i ryggen, så det fordeler sig omkring rygmarven og tydeliggør indsnævringer og dermed placeringen af et tryk på rygmarven som ved diskusprolaps, svulster i rygmarven, blødning og ødem eller vanskeligt synlige brud.

Kontraststoffet Bariumsulfat benyttes til at følge passagen gennem mavetarmkanalen. Det skalsynkes og på den måde kan vi følge rejsen fra mundhule til endetarm.

Ved at optage serier af røntgenbilleder over et døgn, kan vi måle passagetiden gennem tarmen. Vi kan se om der er fremmedlegemer eller andet der stopper eller hæmmer passagen, vi kan synliggøre en slap tarm eller meget vigtigt et slapt spiserør og endelig synliggør vi, om der er udposninger på tarmen specielt tyktarmen.

Som senere nævnt har man et ekstra udbytte af tarmundersøgelserne, hvis de kombineres med en ultralydsscanning af tarmen.


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)