Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Seniortjek af din hund

Det er ingen skam at blive gammel, men efterhånden som kroppen ændrer sig stiger risikoen for visse sygdomme.

De hyppigste problemer hos seniorhunden er listet herunder sammen med nogle af de symptomer, der kan være på dem:

  • Overvægt
    • Kan du mærke din hunds ribben under et tyndt fedtlag?
  • Slidgigt
    • Har din hund svært ved at rejse sig efter hvile eller vil den ikke længere gå på trapper?
  • Infektioner i kønsorganer som eksempel betændelse i blærehalskirtlen hos hanhunde.
    • Har din hunds afførings-/urineringssvaner ændret sig?
  • Kræftsygdomme
    • Har din hund tabt sig?
    • Har du fundet knuder/hævelser i huden?
  • Hjerte og lungesygdomme
    • Puster din hund mere end den plejer?
    • Er din hund begyndt at hoste?
  • Tandproblemer: tandkødsbetændelse og parodontose
    • Har din hund dårlig ånde?
    • Tygger den sin mad anderledes end den plejer?
  • Demens/andre alderdomstegn
    • Virker din hund nogle gange forvirret?
    • Gør din hund mere end den plejer?
    • Er din hund blevet urenlig?

Hvis du kan nikke genkendende til noget af det, vil det være en god idé at bestille tid til et seniortjek på Bygholm Dyrehospital. Til et seniortjek vil vi lave en grundig undersøgelse af din hund og finder vi nogle tegn på sygdom, vil vi snakke om de muligheder der er for videre undersøgelse og behandling.

Nogle af disse sygdomme kan forebygges, andre helbredes eller holdes i skak med den rigtige behandling.

Som en ekstra service tilbyder vi 10 % rabat på yderligere undersøgelser, der er aftalt i forbindelse med seniortjekket. Det kan for eksempel være undersøgelse af knuder i huden, blodprøver, røntgen eller ultralydsscanning. Rabatten gælder kun på de ting, vi kan udføre her på hospitalet, dvs. ikke på prøver, der skal sendes ud af huset.

Det vil også være muligt at få en snak med en af vores dygtige fysioterapeuter og booke en tid til behandling af for eksempel gigtsmerter eller problemer med overvægt.

I forbindelse med seniortjekket har vi mulighed for at udlevere en sæk hundefoder fra Hill's med et foder tilpasset netop din hunds behov.                                      

Prisen for et seniortjek svarer til en alm. konsultation/vaccination

Som en vigtig del af seniortjekket skal I udfylde et spørgeskema og returnere det til os 2-3 dage inden jeres aftale. Spørgeskemaet er en vigtig del af undersøgelsen og kan printes her. Skemaet kan returnes til os via post@bygholm-dyr.dk 


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)