Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Langt de fleste hunkatte bliver steriliseret. En intakt hunkat kan være en udfordring at leve sammen med, blandt hun vil komme i løbetid ganske hyppigt -med mindre hun bliver parret og dermed bliver drægtig og får killinger.

Sterilisation har både fordele og ulemper, de er beskrevet nedenfor.

Fordele

Ingen kønsdrift eller uønskede killinger

De fleste hunkatte bliver kønsmodne når de er 6-8 måneder gamle. Her kommer de i deres første løbetid. Løbetiden medfører ændringer i adfærden. Hun begynder at miave kaldende -ofte hele natten, og bliver mere kælen og opmærksomhedsøgende. Hun vil placere rulle sig rundt eller lægge sig med trampende bagben og sitrende hale midt på stuegulvet. Hvis ikke hun parres er løbetiden ovre efter en lille uge, men den næste kommer efter ganske kort tid.

En hunkat kan få to til tre kuld killinger på et år. Der er rigeligt med killinger rundt om på landets internater der søger et godt hjem, og der er ingen grund til at være årsag til at bidrage med flere.

Sygdomsforbyggende

Hunkatte der er steriliseret har mindre risiko for sygdomme som brystkræft og underlivsbetændelse. Desuden har de mindre risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme såsom katteleukæmi (FeLV) og katteaids (FIV).

Ulemper

Overvægt

Steriliserede hunkatte har lettere ved at blive overvægtige. Nogle begynder at tage på lige efter indgrebet, for andre kan der gå et eller to år, hvorefter dellerne begynder at dukke op.
Overvægt disponerer i sig selv for udviklingen af sygdomme, såsom sukkersyge og urinvejsproblemer.

Derfor anbefales altid at holde fokus på vægtstigning efter sterilisation, idet det rent faktisk er muligt at gribe ind. Det kræver blot at man styrer kalorieindtaget med hård hånd!

Sådan foregår Sterilisation

Selve sterilisationen er et operativt indgreb hvor livmoder og æggestokke fjernes i fuld narkose og derfor skal katten afleveres på operationsdagen fastende, dvs. ingen mad efter fodringen aftenen før. Vand er tilladt lige indtil I tager af sted.

Katten bedøves, klippes og vaskes. Der gives smertestillende i forbindelse med operationen og narkosen overvåges af en sygeplejerske. 
Selve indgrebet foretages ved at der laves et lille snit i bugvæggen, hvorigennem æggestokke og livmoder fjernes.

Såret i bugvæggen syes. Trådene i huden skal fjernes efter 10 dage.

Dagene efter operationen er for de fleste uden de store tegn på, at katten har gennemgået en operation. De fleste katte viser ingen tegn på at være generet af såret, hverken når de skal hoppe op i sofaen eller vindueskarmen, eller i form af slikken i såret derhjemme.Man skal være opmærksom på følgende:

  • Hvis såret bliver rødt eller hævet
  • Det væsker fra såret
  • Katten ikke vil spise eller virker nedtrykt.

Så skal man straks kontakte dyrlægen!

Læs mere om hvordan du bedst passer din kat efter anæstesi og operation.

Kattene får ikke kraver med hjem.


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)