Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Med lidt tålmodighed kan katte godt lære at få børstet tænder. Det er meget normalt at man skal bruge et par uger eller mere på indlæringen. Det er vigtigt ikke at gå for hurtigt frem. Husk det skal være en positiv oplevelse for katten.

Det skal du bruge:

  • Tandbørste/micromed tandbørste
  • Tandpasta til kat
  • Godbidder

Trin 1

Vælg et sted hvor tandbørstningen skal foregå f.eks. på et tæppe i sofaen eller i skødet. Man kan vælge, at det skal være et bestemt tidspunkt på dagen, så der indarbejdes en rutine omkring tandbørstningen.

Nikolaj1

Trin 2

Når din kat føler sig tryg ved det udvalgte sted, kan man forsøge at berøre munden og løfte læben i 1-2 sekunder. Husk at belønne med godbid og ros. Man forlænger gradvist tiden for, hvor længe læben løftes .

nikolaj2

Trin 3

Når din kat accepterer berøring ved munden og at du løfter læben i ca. 15 sekunder, kan man  forsigtigt gnubbe tænder og tandkød enten med
fingeren eller en micromed tandbørste. Start med hjørnetænder og herefter udvendig side af kindtænder. Her forlænges tiden ligeledes gradvis og massér let med cirkelbevægelser.

Trin 4

Præsenter din kat for tandbørsten gerne med noget lækkert smurt på f.eks. speciel tandpasta med leversmag. Beløn med godbid og ros når din kat viser interesse for tandbørsten, så den forbinder den med noget rart. Når katten slikker på tandbørsten, kan man lade den strejfe hjørnetænderne og husk straks at belønne med en lækker godbid, når den accepterer denne berøring.

nikolaj3

Trin 5

Berør først hjørnetænderne med tandbørsten i få sekunder af gangen og husk at rose. Man kan på udvendig side af hjørnetænderne begynde at lave små cirkelbevægelser op til tandkødsranden i få sekunder af gangen. Øg gradvist tiden.

Trin 6

Når katten er fortrolig med tandbørstens cirkelbevægelse og accepterer børstning af hjørnetænderne i ca. 15 sekunder, kan man forsøge at børste udvendig flade af kindtænderne også i få sekunder af gangen.

nikolaj4

Trin 7

Herefter kan man forsøge at børste fortænderne.

Trin 8

Man kan forsøge at børste indvendig side af tænderne, men dette kræver tid og tålmodighed. Man skal ikke forsøge at åbne munden på katten, før den er helt fortrolig med at få børstet udvendig side af tænderne.

Åben printvenlig version af tandbørstningsmanualen

Læs om tandsygdomme hos kat


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)