Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Fiskerne kan lokalisere fiskestimer ved at sende meget højfrekvente og korte lydbølger ned i vandet. Rammer de en fisk reflekteres de tilbage til afsenderen og danner et billede – et EKKO (ekkolod).

På nøjagtig samme måde kan vi undersøge kroppen. Vi sender lydbølger derind og alt efter, hvad de støder på, sendes et signal tilbage som danner et billede.
Sendes de ind i et tæt væv bliver ekko billedet lyst, og sendes de ind i en væske (vand, blod eller urin) bliver ekko billedet sort.

En fantastisk undersøgelsesteknik, som brugt alene eller ofte kombineret med røntgenoptagelser, giver en fantastisk illustration af, hvad der sker i kroppen.
Grunden til at røntgenoptagelser og ultralydsscanning supplerer hinanden så godt er, at vi på røntgenbilleder kan se omrids og placering af organerne, mens vi ved ultralydsscanning kan se ind i organet og se vævsstrukturen, og for hjertes vedkommende, hvordan det arbejder.

Intet under at teknikken er fascinerende og bruges til alt, fra de mest enkle procedure til komplicerede og tidskrævende scanninger.

 

Ultralydsscanningen giver svar på mange spørgsmål:

  • Er der hvalpe eller killinger i livmoderen?
  • Slår fostrets hjerte?
  • Er der en ansamling af pus eller slim i livmoderen som ved en livmoderbetændelse?
  • Er der sten eller polypper i blæren?
  • Er prostata forstørret og er der cyster i den?
  • Er der svulster i bughulen?

Osv osv. Blot et hurtigt kig kan mange gange være en fantastisk diagnostisk hjælp. Men indrømmet de fleste scanningsundersøgelser kan godt være tidskrævende. .

Ultralydsscanneren er også til stor hjælp, når vi skal udtage urin direkte fra blæren eller vi skal udtage vævsprøver fra knuder eller organer, eller vi skal undersøge tarme med henblik på vægtykkelser, bevægelse og sammentrækning.

Som vi bruger røntgen til undersøgelse af knogler er scanneren utroligt velegnet til undersøgelse af sener og visse led.

En specielt fascinerende og udbytterig scanningsdisciplin er undersøgelse af hjertet og hjertets arbejde, blodstrømmens hastighed i årene, påvisning af forkalkninger og blodpropper og ikke mindst medfødte misdannelser i form af forsnævringer og shunts.

Vi arbejder på Bygholm Dyrehospital meget med hjerteundersøgelser og er så heldige at modtage henvisninger fra mange af vore kolleger i øst, midt og nord Jylland til undersøgelse for hjertelidelser.

Undersøgelserne forestås af Regitze Nissen og Gustaf Valentiner-Branth.

Gustaf er som medlem af EKKO gruppen i Danmark (11 dyrlæger i DK) også godkendt til at foretage avlsscanninger med henblik på forebyggelse af arvelige hjertelidelser hos hund og kat.

Scannings undersøgelsen er ikke forbundet med ubehag af nogen art, og er totalt uden bivirkninger,

Så det er kun sjældent vi er nødt til at give patienten beroligende medicin. Faktisk gør vi det næsten kun ved bughule scanninger på lidt nervøse patienter.

Dette i modsætning til røntgen, hvos vi meget ofte giver patienterne beroligende medicin for, at få dem til at ligge afslappet og roligt i de ofte let akavede stillinger, der er nødvendige for, at vi kan få de bedste billeder, der viser os, hvad vi skal se.  


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)