Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Så løb tiden igen fra mig, og det er blevet koldt og vådt udenfor. Ozzy, Søs og jeg overlevede Bodil uden de store ødelæggelser, og nu går vi bare og hygger os blandt alle de fine julesokker som er blevet hængt op af alle jer.

Jeg er en rod for tiden, og åbner så mange fodersække som overhovedet muligt. Det er altså ikke velset af hverken pigerne eller dyrlægerne, men nu synes jeg altså at jeg er ved at have nået min målvægt, så nu må jeg også få lidt af alt det andet lækre mad! De er faktisk gået så vidt som til at bedøve mig for at tjekke om jeg fejlede noget, fordi jeg var begyndt at svare igen, når jeg fik skæld ud. Men hva, jeg vidste da godt at jeg var sund og rask, så jeg tog det nu ikke så tungt og åbner stadig lige så mange fodersække.

Pigerne arbejder på at lære Søs nogle tricks ved at bruge noget der hedder en klikker - jeg FATTER virkelig ikke at hun gider, hun får jo mad anyways, så hvorfor arbejde ekstra for det?? Godt nok har det de fodre hende med ind imellem en mistænkelig duft af røget laks, så måske jeg engang skulle snige mig ind bagfra og tjekke ud hvad det er de giver hende!

Nå det var vidst alt for denne gang, nu må I passe godt på hinanden og jeres kæledyr i julen, og lade være med at spise noget I ikke kan tåle. Det samme gælder for nytåret, og hold jer nu for guds skyld indendøre ligesom mig!

 Søs i kurv

Med kattelig hilsen

Freddie, ledende klinikkat

Bygholm Dyrehospital


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)