Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Lørdag den 6. august 2011

Ved ikke helt om jeg skal grine eller græde. 1. september - altså lige om lidt - lukker dyrehospitalets hunde- og kattepension. Jeg får så godt nok en meget roligere nattesøvn, men der kommer dæleme også til at mangle noget, og for ikke at glemme så frygtelig stille, der bliver i weekenden. Og hvad skal der ske med alle hundene og kattene? Hvor skal de nu tage hen, når deres forældre skal på ferie? Hvem skal give dem mad? Og holde dem sikkert væk fra trafikken?

Jo, jeg græder meget mere end jeg griner… det er da frygtelig synd, at de søde piger og de flinke dyrlæger ikke længere kan få lov til at passe og pleje feriebørnene, fordi der ovre i København er nogen, som har bestemt, at de skal have meget mere plads hver især… Er menneskelig kontakt og omsorg ikke bedre end en ekstra kvadratmeter i en pasningsperiode? Ja, det ville jeg jo mene og jeg er da endda ikke engang den mindste kat..

Så på mine piger og dyrlægers vegne, beklager jeg meget, at vi ikke fra 1. september kan få lov til at passe Jeres hunde og katte. Vi har været meget glade for de mange gode år vores pension har været her, og håber I kan finde et godt alternativ til Jeres næste ferie!

Kattelig hilsen

Freddie, ledende klinikkat

Bygholm Dyrehospital

 

 

luftning i egen lobegard.jpg


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)