Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Onsdag den 17. august 2011

Næ hov, hvad er nu det? Hvor blev alle pigerne nu af? Jeg har ledt i alle kroge, men kan simpelthen ikke finde 3 af dem, som altid plejer at være her.. Maria, Mariann og Line - hvor er de blevet af? Er det blevet skoletid igen? Tja, det er det nu nok, jeg har ellers synes, det har været så hyggeligt hen over sommeren at have hele flokken samlet på kryds og tværs, men som så meget andet, så har alt godt desværre en ende.. Lidt ligesom vores nødtvungne pensionslukning, som nærmer sig med kraftige skridt, det er nu altså trist..snøft.. hvem skal jeg nu holde jul og nytår sammen med når pensionen er helt tom?

Men nu skal det hele jo ikke være ren ynk fra min katteside i dag så mine søskende, og jeg glæder os i disse dage over at regnvejret skulle være på vej væk og sommeren på vej frem - så Ozzy og jeg har planlagt solbadning på parkeringspladsen i næste uge! Og nogen skal jo passe venteværelset, så vi lader lillesøster træde lidt frem i hierakiet. og lader hende få en dag eller to på tronen, mens vi hygger i det gode vejr..så må vi se om hun klarer opgaven!

Og ja, så er det jo også lige om lidt, at der er Vandrende Vovser igen! En rigtig hyggelig og sund gåtur rundt om Bygholm Sø med eller uden hund, og næste gang er nu her den 4. september, men det kan I læse meget mere om andetsteds her på hjemmesiden eller på Facebook.

 

Kattelig hilsen

Freddie, ledende klinikkat

Bygholm Dyrehospital


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)