Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Er det ved at kigge på dig Freddie, at folk får den ide?

hvalpryggræs

Det er af en eller anden grund et spørgsmål, der får far Gustaf til at blive helt gasblå i hovedet og sige en hel masse meget hurtigt efter hinanden. Så det skal være dagens emne.

Men først et lille sidespring. Hvor blev vi glade heroppe i vores lille ferieskjul over, at den totalt modbydelige historie med kidnapning af Nugga endte lykkeligt. Hvor er det dejligt, når et samarbejde mellem borger, presse og politi fungerer og ender med en lykkelig slutning. Andre slutninger på historien end denne, var da slet ikke til at tænke på.

Hurra Nugga.

Motion:

Vi har stadig både Isabella og Ida tilbage. De er tolv uger nu og ja korrekt, der er en for mange - men skidt de har det sjovt med hinanden, og selvom det er vanskeligt, og stik mod anbefalingerne, at motivere 2 og ikke kun 1, så er det hverken motivation eller motion de mangler heroppe i klitterne.

Hvor meget motion må de få? Det korte svar er: Alt det de orker, så længe det er dem, der bestemmer tempoet. Eller med andre ord, så længe det er dem, der sætter tempoet og så længe de ikke bliver pacet frem, er der ingen problemer.

Så allerede nu svømmer de ganske frivilligt med de gamle og deres menneskemor.

En gåtur på 4 km går de heller ikke af vejen for at lege sig igennem. OK det kan da godt være, de bliver båret et par hundrede meter ind imellem, hvis de trænger lidt til det.

Og garanteret, de tager sig en ordentlig skraber, når de kommer hjem igen. Men de kan sagtens følge med og ser ud til at nyde det, fordi det er pjat og leg meget af vejen.

Der er endnu aldrig nogen, der har taget skade af motion! - Tværtimod!

Men selvfølgelig skal man passe på ikke at overbelaste leddene ved for eksempel, at træne på hård bund som fortov eller asfaltvej. En gammel regel siger, at man aldrig må lade dem løbe ved siden af en cykel før de er næsten 1½ år.

Hvorfor ikke? Fordi den hurtige bevægelse på hård bund støder op gennem forbenene og derfor belaster specielt albueled og skulderled. Bagben og hofter er vi ikke nær så bange for, fordi bagbenene i løb bruges til at sætte af med, så med mindre bagbenenes led overstrækkes og muskulaturen overbelastes er der ingen problemer.

Hvad med trapper?

Man må ikke falde ned ad dem! Det er tungt at bære en labrador på 40 kg op og ned hver gang, fordi den blev bange efter et fald som hvalp!

Op ad trapper er der ingen problemer. Leddene udsættes ikke for stød, og det eneste, der belastes på bagbenene er muskulaturen, så hvis den ikke overbelastes er det fint.

Nedad trapper skal man være bange for forbens leddene. Går det for stærkt støder det op gennem forbenene og er man rigtig uheldig kan hvalpen flække en albue eller overbelaste en skulder. Så når hvalpen går ned ad trapper skal det være langsomt og ikke et ukontrolleret spring over mange trin.

Med henblik på fald, skal man passe meget på de små hunde og spring ned fra sofaer - eller for dens sags skyld efter besøg på sofabordet!

De små hvalpe er meget udsat for brud på underarmsknoglerne, og disse kan være utroligt vanskelige at have med at gøre og heler ofte meget dårligt og langsomt. Så pas på, når de springer ud i verden! Så konklusionen er den enkle, at hvalpe må bevæge sig alt det de vil på blød bund.

Waterwalker princippet kan også praktiseres ved stranden, ved at lade hvalpen gå i vand til lige under maven.

Det er aflastende, men det giver samtidig en særdeles god styrketræning at bevæge sig i vandet.

De må ikke overbelaste knoglerne ved at springe ned fra større højder og motionsmængden skal helst være ens fra dag til dag. Endelig tænk også på de voksne, når I vil ud at cykle en tur en varm sommerdag.

Hvis ikke de er vant til det - og også selvom - er den varme asfalt slem til at give vabler, og det bliver man altså meget øm af. Behandling? Vablen sidder hyppigst på den store trædepude. Den tømmes og der kan lægges en beskyttende blød poteforbinding på. Derudover giver man en smertestillende behandling. Har man ikke et af de til hunde beregnede præparater, kan man i en snæver vending godt give en labrador ½ kodymagnyl eller 200 mg ipren.

Vi bruger aldrig panodil, da hunde er særdeles følsomme for overdosering af det.

- Gry

mettevand hvalpvand tohvalpestrand






 


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)