Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Udfordringen ved forhøjet blodtryk er, at man ikke kan se på katten, at den lider af forhøjet blodtryk. Katten vil i de fleste tilfælde være sit vanlige glade jeg: lege, sove, spise og være social som den plejer. Men langvarigt forhøjet blodtryk kan medføre alvorlige følgetilstande så som: øjenskade og blindhed, skader på hjernen og nervesystemet, nyresvigt og hjertesygdom. Derfor betegnes forhøjet blodtryk som ”den stille død”, da sygdommen ofte først opdages når alvorlige følger opstår.

Hvordan stilles diagnosen: Vi anbefaler, at alle katte over 7 år i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn får foretaget en blodtryksmåling.
Hvordan foregår det: Selve blodtryksmålingen foregår ved at katten ligger roligt i sin transportkasse eller på bordet. Der sættes en lille cuff (ballon) om kattens hale som blæses op, hvorefter blodtrykket måles. Målingen er helt smertefri og tager max. 5 min.
Forhøjet blodtryk kan være forbundet med andre sygdomme: Hvis din kat har forhøjet blodtryk, er det en god ide at undersøge, om kattens nyrefunktion og stofskifte fungerer optimalt, idet nyresygdom og forhøjet stofskifte begge kan være årsag til forhøjet blodtryk. Begge sygdomme kan diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve. Vi tilbyder i den forbindelse en SENIORPROFIL inkluderende blodprøver, urinprøve og blodtryksmåling.
Kan sygdommen behandles: Ja! – og jo tidligere diagnosen forhøjet blodtryk stilles, des bedre prognose er der for, at katten lever et langt og sundt liv. Det er vigtigt også at få behandlet underliggende sygdomme.

Vil du vide mere om forhøjet blodtryk hos kat: ring ind og tag en snak med os på dyrehospitalet eller besøg CEVA´s hjemmeside: www.amodeus.vet/da for gode videoer, der fortæller meget mere om sygdommen.

Hjælp os med at blive klogere på kattens blodtryk i nyt forskningsprojekt:
MERCURY CHALLENGE er verdens hidtil største studie på blodtryk hos katte. Målet er at få målt blodtrykket på 10.000 katte på verdensplan i resten af 2018. Projektet henvender sig til katte over 7 år – raske som syge.
Målet med forskningsprojektet er at opnå et større kendskab til kattens blodtryk og dermed forbedre diagnosticering og behandlingsmuligheder af forhøjet blodtryk hos katte.
Ring til os og hør mere, og lad din kat bidrage til den nyeste forskning.

I forbindelse med uge 39, der er kattens uge, tilbyder vi onsdag d. 26/9 GRATIS blodtryksmåling til alle katte over 7 år.

Ring og bestil tid til blodtryksmåling af din seniorkat på tlf: 75611444

 

 


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)