Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Nixon er en 10 uger gammel Berner Sennen hvalp med krudt i måsen. Men en fredag eftermiddag begyndte han pludselig at kaste op. Han blev lidt mat iNixon sokkerne, men var stadigvæk interesseret i sit foder, han kunne bare ikke holde det i sig.

Om aftenen fik han det værre og hans ejer besluttede at kontakte os, da hun mente at hun kunne mærke noget i hans mave.

Da han kom ind på klinikken tog vi et røntgenbillede af ham, og snart viste det sig hvorfor han havde det så skidt. Et forbavset udbrud undslap dyrlægen da hun så røntgenbilledet der ses her til højre. Et ribben fra en hest sat på tværs i hans mavesæk. Forbløffende at han kunne synke det!

Heldigvis havde ribbenet ikke stukket hul på mavesækken, idet mavesækken er så elastisk, at den var blevet strukket helt ud. RibbenNixon blev opereret og knoglen fjernet fra hans mave, og derefter var han klar til at blive syet sammen igen.

En operation for fremmedlegeme kan være meget forskellig fra gang til gang. Nogle gange når hunden at blive rigtig dårlig, især hvis der er gået hul på tarme elelr mavesæk, mens symptomerne andre gange heldigviser mere moderate.

Det afhænger af hvor i mave-tarm systemet fremmedlegemet ligger, hvor stort det er og hvor længe det har ligget der.

Heldigvis for Nixon og hans ejer er Nixon sygeforsikret. Dvs at der bliver dækket en del af regningen for operationen og også medicinen. Sygeforsikringen kan i mange tilfælde gøre beslutningen om operation eller ej til et noget nemmere valg.


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)