Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Harry er normalt en glad og energisk fyr på knap et år.

Mavepine:

harry in person.jpgMen en dag i maj blev han pludseligt meget dårlig. Han kastede op og var slet ikke sig selv. Da han kom i konsultationen havde han så ondt i maven, at han slet ikke ville lade os trykke på den, selv om at det foregik blidt, for det gjorde rigtig ondt!

For at blive klogere på hvad der gav Harry sådan en mavepine blev der taget røntgenbilleder, og der var helt tydelig noget, der ikke skulle være i hans mave. Den helt hvide struktur på billedet er af metal, men hvad er det?

harry med magnet.jpg

 Hvad mon det kunne være?

Lise Hedegaard (der selv har en lille søn) var hurtig til at genkende metaldelene som magnet legetøj.

Det skulle ud af maven så hurtigt som muligt!

Harry blev gjort klar til operation, og da vi kunne kigge ind til hans tarme var det tydeligt, at der var en god grund til hans mavepine.

Kuglemagneten lå i hans tyktarm og stavmagneten i hans tyndtarm, og nu holdt stærke magnetiske kræfter disse to tarmafsnit sammen.

magnet til hjemmeside.jpgDa magneterne (og dermed tarmene) blev trukket fra hinanden, kunne det ses, at tarmene havde taget skade. Et stykke af både tyktarm og tyndtarm måtte fjernes.

Magneterne blev fjernet fra hjemmet:

Især operationer i tyktarmen kan være kritiske, så vi holdt bekymret øje med Harry de næste dage. Heldigvis var han i en rigtig godt humør allerede dagen efter operationen, han kastede sig over maden, og der var lykkeligvis ingen komplikationer, så Harry blev sendt hjem til Kristi Himmelfart.

Da havde Harrys familie allerede smidt alle magneterne i skraldespanden!


Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)