Tirsdag den 10. maj 2011
Det er skønt som sommeren nærmer sig, og skønt så mange små
hundehvalpe jeg ser i øjeblikket på dyrehospitalet. De er alle
sunde og raske og endnu ikke gamle nok til at vide, at de burde
jagte og fange mig. Det er en skøn tid at være klinikkat i! Nu kan
jeg i fred og ro bevæge mig rundt på gulvet mellem hvalpene og være
ganske tryg - for med min dejlige størrelse, er det de færreste
hvalpe, som er større end mig.. Lillesøster Carmen derimod er jo så
lille, at de hvalpe, som vover modet til at jagte en kat vælger
hende - skønt at være storebror og for en gang skyld positivt at
være stor!
Siden sidst har vi haft en super tanddag og genoptræningstøserne
Pernille og Sanne D har færddigjort deres uddannelse i Sverige til
"Certificeret Fysioterapeut til Hund" - ja, vi katte er jo igen
overset, jeg kunne da godt bruge lidt massage og lidt, og se bare
Helios, der gør det ligeså godt som Oscar i waterwalkeren på
facebooksiden. men et tillykke til pigerne skal de da have..
Og som om det ikke er nok, så er sommerens fokus område valgt
til at være den ældre hund - hvordan man holder den frisk og
frejdig - men hvad med den gamle kat? Forhåbentlig er det fordi,
jeg endnu har et par år, inden jeg ryger op i den kategori, at der
ikke skal fokus på katten denne sommer..
Men super god forsommer til Jer alle og tag godt imod vores nye
pige Stine, som startede her den 1. maj - hun skal nok blive
god!
Kattelig hilsen
Freddie, ledende klinikkat
Bygholm Dyrehospital