Denne sidste uge har været meget dramatisk for pigerne - jeg har fået fortalt af Gustaf, at pigerne virkelig var helt ude at sig selv, da jeg i weekenden besluttede mig for at tage på en lille udflugt og ud på måske årets sidste musejagt. Pigerne oplevede dog det hele som:

"Freddie er væk! er der nogen, som har set Freddie? Hvor er han henne? Åh nej bare der ikke er sket ham noget.."

Det, der rigtig skete var jo som sagt bare, at jeg efter Gustaf havde lukket og slukket søndag tog ud for at opleve verden! for ja, her sker  jo ikke så meget, nu hvor pensionen ikke er mere, så jeg er overladt til at underholde mig selv og mine søskende og gider da ikke bare sidde og vente på pigerne mandag morgen, næ nej, vi vil da opleve verden!

Da jeg så vendte hjem først tirsdag og ikke mandag ja så nåede pigerne jo at blive helt nervøse og meget urolige og ja det skal man da som snu kat udnytte lidt til at få en god portion mad, for de kunne altså ikke skjule at de havde været lidt bekymrede for mig - de er nu søde de piger tihi!