Tirsdag den 3. januar 2012
Velkommen til et nyt og spændende år - jeg hyggede mig godt
selve nytårsaften med Helle, som sørgede for at os katte ikke blev
bange for alle de forfærdelige lyde, som kom udenfor.
Nu er vi igen dejligt mange mennesker på arbejde og selv "gamle"
Sanne D er tilbage igen for nu er barn nr. 2 så stor, at han kan
passes af andre, og vi kan få glæde af hende igen - det har vi
glædet os til. Og det har da givet anledning til at skrive en lille
sang på den populære melodi "Lidt i fem":
Klokken var lidt i 8 - sig miav miav.
Jeg var lidt for doven til at rejse mig.
Pludselig så stod du der.
Og alle folk ku se det, du havde savnet mig
Inger aer mig, som du gør.
Alle ved at du kan få mig ud af kurven her.
I starten var jeg dog for lidt for tyk.
Nu' der slanket, strammet.
Og jeg elsker det!
Klokken var lidt i 10 - sig miav miav.
Og jeg gad ik' stå op - sig miav miav.
Pludselig så stod du der.
Og alle folk ku se det, du havde guffer med
Men det var ik' til mig - sig miav miav.
Jeg var os' for doven til at rejse mig.
Du aede mig på ryggen, jeg lagde mig godt.
Og tænkte blot, på min tynde krop
Rigtig godt nytår og glæder mig til at se en masse dejlige hunde
og katte i 2012!
Kattelig hilsen
Freddie, ledende klinikkat
Bygholm Dyrehospital