Fredag den 27. januar 2012
Så skete det endelig! Den absolut bedste undskyldning for os
katte til at blive inde - snevejr J Vores små poter gider det
simpelthen ikke for selvom vi egentlig ikke rigtig mærker kulden så
er det en mærkelig våd fornemmelse at træde i det hvide stads.
Derfor kan vi nu helt uden dårlig samvittighed smide os i sengene
og nyde en god lang, varm dag inden døre.. det er et godt
katteliv!
Og mens vi så ligger her, så kan vi kigge på at pigerne farer
omkring og snakker om dårlige ører og dårlige maver og fabler om
håndbold og polakker. Har endnu ikke helt fundet ud hvad det sidste
betyder, men det med de dårlige ører har jeg måtte føle på egen
krop. Mit ene ører har drillet lidt på det sidste, og pigerne går
meget op i at holde øje med det, men det synes jeg altså ikke er så
sjovt. Så nu forsøger jeg at gemme mig henne i hundesengene, så jeg
da i det mindste ikke ligger lige i pillehøjde.
God weekend til alle og husk nu at passe på de små poter
og salt hvis vejret fortsætter!
Kattelig hilsen
Freddie, ledende klinikkat
Bygholm Dyrehospital