Tirsdag den 24. maj 2011
Ssch.. Stille, ikke afsløre hvor jeg gemmer mig! Vi er i denne
uge overrendt at fotografer og filmhold fra journalisthøjskolen, så
det gælder dæleme med at holde sig udenfor kameralinsens søgelys.
Jeg har dog på fornemmelsen, at de jagter mig lidt, fordi jeg med
min titel, som ledende klinikkat tiltrækker mig en masse
opmærksomhed - jeg er desværre på ingen måde den store linselus, så
gør hvad jeg kan for at gemme mig i krogene.. Lige nu har jeg
fundet et hemmeligt gemmested, hvor jeg kan skrive min blog i fred,
og hvor fotografen ikke har fundet mig endnu!
Min gode ven katten Oscar var ikke så heldig som mig at
undslippe kameraet, så ham bør I kunne læse om i Horsens Folkeblad
en af de nærmeste dage - en kat i waterwalker, og så var fotografen
helt hooked på en historie - håber Oscar synes, det var okay, jeg
nåede nemlig ikke at advare ham, da han kom.
Men rigtig god sidste uge i maj, og pas nu på I ikke glemmer
kattene ude i regnvejret - de vil ind!
Kattelig hilsen
Freddie, ledende klinikkat
Bygholm Dyrehospital