Hvad sker i tiden op
til?
Tiden nærmer sig, hvor jeg skal føde.
Jeg er lidt besværet, og det der med at hoppe op i sofaen, er ikke
det jeg ligefrem er bedst til, ligesom mine mågejagter på stranden
også går lidt langsommere. Jeg er begyndt at få
mælk i brysterne, men det får man helt op til en uge inden
fødslen. De sidste dage er fruen i huset
begyndt, at vifte med et termometer. Min temperatur er en god
vejledning for, hvornår fødslen går i gang - noget slemt pjat, jeg
kunne sågu godt mærke, da det gik løs - men ok lad gå
da.
Temperaturmåling:
Min normale temperatur er 38,5. Inden
fødslen falder den og kan svinge mellem 37 og 38. Det betyder
intet, men den dag den kommer ned i nærheden af 36, så er det op
over, og fødslen er at forvente inden for et døgn.
Hvor skal jeg
føde?
Ja, hjemme hos os, har mine forældre
fundet ud af, at brusenichen i badeværelset er et fint sted. Der er
plads, der er varme i gulvet, og der er en høj kant foran som jeg
sagtens kan springe over, men som børnene ikke kan komme over før
de er mellem 4 og 5 uger. Så det er ideelt. Samtidig er der god
plads og ingen kanter, hvor hvalpene kan komme i klemme.
Mor Mette fandt ud af, at jeg hellere
måtte vænne mig til brusenichen, inden den store begivenhed, så de
sidste par nætter inden fødslen, blev jeg lagt derind.
Det er altså psykisk terror Freddie,
hvad skulle jeg dog der? Hvorfor skulle jeg pludselig slæbes væk
fra min mor og min søster? Jeg havde jo ikke født endnu!
Så jeg larmede systematisk, og
resultatet udeblev ikke. Far Gustaf kom snigende og hentede mig ind
i sin seng, så kunne vi da få noget nattero.
Han hviskede i mit øre, at han tit er
udsat for det. Hunde der er vant til at være i sin flok uanset om
det er menneske eller hundefamilien, vil da ikke acceptere
pludselig at skulle skilles fra den, bare fordi man skal føde eller
har født. Man føler sig jo helt udstødt.
Brug for fred og ro:
Men nu hvor jeg har født er
brusenichen et dejligt sted, hvor jeg hygger mig med mine børn. Jeg
får tit besøg, men helst ikke for meget. Det er nu lidt stressende,
hvis der kommer for mange og kigger her de første dage.
I bunden af brusenichen er der
aviser, og oven på dem er der Vet beds - et syntetisk tæppe der
ligner lammeskind. De er super gode, de er lune og når mine børn
begynder at stavre lidt rundt, kan de står fast på dem. Larsens
spejdertæpper, som er supergode hundetæpper og som bruges i
dyrehospitalets pension er for glatte for hvalpene, så de er alt
for længe om at komme på benene med dem i bunden.
- Gry