Dengang søster fik hvalpe:

Jeg mindes den gang min storesøster Frida fik hvalpe. Hun spiste sin morgenmad, hun halsede en del om formiddagen, men havde det trods uroen meget godt. I hvert fald mente far Gustaf ikke, det var mere op over end, at han godt kunne nå at hente sine briller, der havde været til reparation - han havde tabt dem på parkeringspladsen ved dyrehospitalet og kørt over dem med bilen, den torsk -. Dårligt var han nået hjem, før Frida skulle ud at tisse - troede hun, men det var fostervandet der gik. Og inden for de næste 2 timer havde hun født 6 hvalpe - sådan!

Det troede jeg var standarden, men som far Gustaf siger: Der er ikke to fødsler, der er ens.

Nej det skal jeg love for. Først bliver man, takket være mor Mette, sat i isolationsarrest to nætter, så starter man en tidlig morgen med kvalme og uro.

Optakten til fødslen:

Jeg stønnede og halsede, som jeg havde taget to maratonløb i træk. Jeg havde opkast og mavekramper hele formiddagen. Mor Mette var faktisk meget bekymret og ringede flere gange til min far, som selvfølgelig var taget til hjertemøde i Graasten eller sådan noget. Sådan er det hver gang, Freddie. Da de sidste børnebørn kom sidste år, var han selvfølgelig til kongres i England.

Nå men han kunne nu ikke have gjort megen forskel alligevel. Temperaturen var kun 36,2, jeg havde ingen veer, men kun en masse spændinger i maven - og jeg siger dig Freddie, det gjorde ondt.

Opblokning:

Far Gustaf kom tidligt hjem fra Graasten og sagde, at jeg kun var blokket op med en finger, så vi kunne roligt vente - det kunne han sagtens sige, hvem var det lige der havde det dårligt. Før midnat var jeg helt blokket op, men jeg kunne simpelthen ikke få de hvalpe på plads, så jeg kunne få nogle ordentlige veer og få dem ud.

Så der var "ingen fosterdele til fødsel".  Endnu lidt venten!  Jeg fik det stadig dårligere og da der stadig ikke var noget til fødsel 1 time senere, sagde han " slut, de skal ud". Det var sågu på tide Freddie, jeg led siger jeg dig.

Kejsersnit:

Efter at hvalpene var scannet og fundet ok, bortset fra at den bageste lå med hovedet i nakkeholdning - men det var ikke derfor den ikke kom. Blev jeg bedøvet og vågnede efter et veludført kejsersnit op og kunne konstatere, at jeg havde fået 5 dejlige piger. Det var dejligt 5 små piger og ikke længere ondt i maven.

Hvorfor kunne jeg ikke føde dem? Ja, hvorfor tror du. Den største vejede over 300 gr og jeg havde i alt over 1,7 kg hvalpe i min mave. Jeg vejer trods alt kun 9 kg.

- Gry