Sikke nogle bøffer, de er blevet de kære børn. Og så er de begyndt at få øjne i dag.

Det er kært, når de lige pludselig åbner øjnene og kigger på en, men det er kun få sekunder ad gangen, så som I kan se er det ikke lykkedes at få det helt rigtige billede af dem endnu. Billedet hvor øjnene er helt åbne, og ikke kun er et par søvnige sprækker.

Men det kommer!

Jeg har fået fjernet tråde i dag - en dag for sent, hvilket vel er typisk for "skomagerens børn" - såret er pænt og de små huller efter trådene heler helt i løbet af en dag eller to. Så er der såmænd ingen der kan se, at der har været skåret i mig.

Efterhånden klarer mine børn sig så fint, at jeg godt kan nå en længere rundtur i haven og lige tage en jagt rundt i huset for, at se om der ikke er tabt en godbid et sted. Jeg er godt nok sulten, så børnene kan godt lige ligge alene de 5 minutter !

Jeg er såmænd også begyndt at deltage i oste ceremonien om morgenen igen, sammen med min mor og min søster. Når vi har været på morgen luftetur, vanker der altid ost. Det er en hel ceremoni, hvor vi skal sidde og vente flot til der bliver sagt værsgod. Først 1 skive , så en skive til og er vi rigtig heldige også en tredje. Jeg synes far Gustaf har en tendens til at mine stykker er lidt større i disse dage, men det skal han nu ikke bebrejdes!

- Gry