Under beskrivelsen af fødslen oplevede I to yderpunkter:

• Søster Fridas mønsterfødsel 
• min totalt mislykkede, der endte i et kejsersnit.

I forsøget på, at bringe lidt teori ind i min lille klumme, har jeg bedt far Gustaf gennemgå fødslen mere bredt - og viser det sig, desværre også langt.

Længden af drægtigheden:

Både hunde og katte er drægtige i 61-63 dage.

Marsvin og kaniner, som vi jo også hyppigt beskæftiger os med på dyrehospitalet, er drægtige i henholdsvis 68-72 dage og 28-31 dage. Den store forskel i drægtighedsperiode ses også tydeligt på ungerne, idet marsvine ungerne  er behårede og kan klare sig selv lige fra de bliver født, mens kaninungerne er hårløse og absolut kun kan ligge og putte sig i deres rede, mens kaninmoderen nurser dem.

Men lad os her og nu koncentrere os om hunden.  Har I spørgsmål, er der jo mulighed for at stille dem enten her på hjemmesiden (under ris og ros) eller ved at maile til dyrehospitalet.

Ugen før fødslen:

Allerede godt 8 dage inden fødslen begynder der at ske noget. De ydre kønsorganer begynder at blive lidt blødere og slappere, der kan komme et slimet gråligt udflåd fra skeden, og der begynder at komme mælk i mælkekirtlerne. Der er oftest 5 dievorter i hver side, dem skal du holde fingrene fra.  Der er ingen grund til at presse noget ud af dem, heller ikke det første lidt honningagtige sekret, der kommer inden den lidt gyldne mælk, der hurtigt bliver kridhvid. Der er 2 udmundiger på hver pattevorte.

Temperaturen

Den er gavnlig at følge op til fødslen. Den kan ikke bruges alene, men sammen med de andre symptomer giver den en god vejledning. Normaltemperaturen er 38,5. Den kan falde til mellem 37 og 38 flere gange op til fødslen uden, at det betyder noget, men inden for det sidste døgn, inden det rigtig går løs kommer den typisk ned lige over 36.

Når fødslen er i gang kommer den op på 38,5 igen.

Andre tegn på at nu er det nu:

Andre vigtige varsler er, at der er travlhed med, at skrabe til rede og gøre fødestedet klar i op til flere dage inden fødslen.

På dagen opleves oftest, at den vordende moder bliver meget urolig. Hun halser meget , hun holder op med at spise og det er ikke usædvanligt, at hun også kaster op.

Så skal der snart til at ske noget. Denne fase kan godt tage helt op til et døgn, men kan, specielt hos fleregangs fødende, også gå meget hurtigere.

Der er ingen direkte veer, mens denne opblokningsfase står på, blot en masse uro i maven. Hvis denne fase varer op mod et døgn, så få et tjek hos dyrlægen.

En vigtig del af opblokningen foregår ved, at fosterhinden, som en vædskefyldt ballon baner sig vej ud igennem skeden. Vandblæren som den kaldes kan briste i skeden, så den ikke er synlig, men vil som regel vise sig som en ballon, der hænger ud af skeden.

Hvis vandblæren er til syne i over 1½ time uden, at fødslen kommer videre - Kontakt dyrlægen.

Denne fase er som regel præget af ikke særligt voldsomme veer, der sker en masse i livmoderen, men en egentlig bugpresse er der ikke.

Hvor langt tid må der gå?

Og her kommer vi så til disse forfærdelige tidsangivelser, der selvom de er gode nok at have, skal tages med et meget stort gran salt, fordi fødsler er så individuelle.

Presseveerne opstår ved at fosteret kommer op, så det kommer i kontakt med bækkenet, og begynder at arbejde sig ud gennem den benede og snævre del af fødegangen.

Veerne skaber faktisk et samspil mellem moder og barn, idet veerne hjælper barnet med at "kante sig" ud.

Således ses ofte, at moderen ikke kan presse fosteret ud, hvis det er dødt. Dels arbejder det ikke med og dels er det mere tørt. Så længe fosteret ligger i fred og ro i sin fosterhinde i livmoderen, er der ingen kraftige veer og dermed ingen problemer eller tidsmæssige grænser - næsten. 

Men er fosteret så stort, eller som nævnt dødt, at det ikke kan presses op, så det kommer i kontakt, ja så udløses der ingen presseveer. Denne tilstand kan vare længe uden, at der opstår problemer, men der er absolut grænser. Grænser som det er utroligt svært at sætte tid på, men varer det mere end 6 - 12 timer, bliver jeg meget bekymret.

Det samme er tilfældet hos de racer der lider af primære vesvækkelser (typisk store hunde som grand danois og schæfer). Så længe hvalpen ligger i fred og ro beskyttet i sin fosterhinde, er der ingen problemer. Og der er da også talrige statistikker, der godtgør, at der ikke er nogen sammenhæng mellem fødslens varighed og antal levende fødte hvalpe.

Men man kan jo ikke have tålmodighed i 100 år - så i tvivl - kontakt dyrlægen.

Teoretisk må der gå 1½ time fra fosterhinden kommer til syne til der fødes en hvalp.

Er der fosterdele til syne må der gå ½ time før fosteret fødes.

Og der må gå 1½ - 2 timer mellem hver hvalp.

Men jeg håber det siger sig selv, at ligger tæven og bliver totalt gasblå i hovedet i forsøget på at presse hvalpen ud, skal man på ingen måde rette sig efter de angivne tidsgrænser

Hvis tæven virkelig arbejder hårdt, og der ikke sker noget hurtigt, er der en betydelig risiko for, at der er noget galt, så derfor - kontakt dyrlægen.

I tvivl? Kontakt dyrlægen:

Det er på den anden side ganske normalt, at tæven efter at have født de første hvalpe rimeligt hurtigt fx med en halv time mellem hver, tager en slapper inden den føder de sidste. Hvorfor pokker går du i stå, spørger den bekymrede ejer. Det er fordi jeg er træt, og der er masser af plads derinde. Derfor tager jeg lige 2-3 timer, hvor jeg tager mig af dem, der er kommet. Så får jeg nok ny energi til resten. Det er svært at være tålmodig i denne fase, men så længe der ikke er veer og så længe pausen ikke varer ud over 3 timer, behøver der ikke være problemer - men som altid - I tvivl - kontakt dyrlægen.

Hver hvalp har sine egne fosterhinder, med hver sin ringformige tilhæftning til livmoderen.

Det er vigtigt at kontrollere at de alle fødes i løbet af fødslen. De kan sagtens afgå et par stykker sammen eller hver for sig, hvorfor man tæller den ringformige blodige dannelse på fosterhinden, der udgør moderkagens tilhæftning til livmoderen.

Hvornår er tæven færdig med at føde? 

Oftest er det nemt at se ved, at det urolige lidt spændte ansigtsudtryk forsvinder og tæven slapper af. Men er man i tvivl, så - kontakt dyrlægen, som generelt meget hurtigt kan føle om, der er flere hvalpe i damen.

En ting der ofte snyder er, at tæven har små veer, når hun lægger mælk ned til hvalpene. Det vil sige, at hun begynder at halse, så man kan komme i tvivl om der er mere derinde eller ej.

Konklusion:

Fødsler kan forløbe lige ud af landevejen, men er du usikker og har du og din hund ikke prøvet det før - så kontakt dyrlægen, vi er her for, at hjælpe dig og din hund.

 - dyrlæge Gustaf Valentiner-Branth