
Hvor lang er drægtigheden?
Som du vel er bekendt med Freddie, er både jeg og
damekatte gravide i 61 - 63 dage, det er lidt afhængigt af,. hvor
sløve vi eller vores forældre er til at finde ægtemænd.
Jeg gik kun i 60 dage fra Barolo gjorde mig sin opvartning til
jeg fødte.
Årsagen er, at jeg allerede havde haft ægløsning, da jeg besøgte
Barolo, så æggenes rejse ned til livmoderen var allerede begyndt,
inden de blev befrugtet. Så derfor går det tilsyneladende lidt
hurtigere.
Det er også derfor, man ikke bare kan tælle dage fra parringen.
Det er befrugtningstidspunktet, der markerer drægtighedens start,
og det kan sagtens være forskelligt fra parringstidspunktet.
Til forskel fra katten:
Noget andet med Jer katte Freddie - men det ved du vel alt om
gamle kastrat. Hos katten stimulerer parringen æggets frigørelse
fra ovariet, så I kan meget bedre tillade Jer at tælle dage.
Vi hunde er jo altid i løbetid i 3 uger, uanset hvor mange
gange, vi bliver parret.
Katte er kun i løbetid i 4-5 dage, hvis de bliver parret. På den
måde undgår I nemlig, at der er flere fædre til samme kuld
killinger. Værre er det, hvis I ikke finder en hankat. Så kan I gå
og råbe på en i 9-10 dage, før I opgiver.
Og hvor vi hunde uanset, hvad der sker, holder os i ro i mindst
6 måneder inden næste løbetid. Ja, så begynder I allerede at råbe
på mandfolk igen efter 3 uger, hvis I ikke er gravide. Du burde
faktisk gå ud og tilfredsstille nogle damer Freddie, så vi andre
kan få noget ro, i stedet for at du bare, ligger på din skranke og
flyder ud.
- Gry