Norge og Sverige ændrer deres indførselsregler for hunde og katte, det betyder blandt andet at kravet om rabiesantistoftitertest falder bort fra 1. januar 2012.

Krav fra 1. januar 2012 for indførsel af danske hunde, katte og fritter til Sverige:

  • Gyldig id-mærkning
  • Gyldig rabiesvaccination - Obs, vær opmærksom på, at svenskerne kun accepterer dyr, som tidligst er vaccineret mod rabies, når de er 3 måneder gamle, og de kan først indføres, når der er gået 21 dage efter den første vaccination.
  • EU Kæledyrspas
  • Indførslen skal anmeldes til de svenske toldmyndigheder umiddelbart efter indførslen.

Krav fra 1. januar 2012 for indførsel af danske hunde, katte og fritter til Norge:

  • Dyret og den nødvendige dokumentation skal uopfordret forevises de norske toldmyndigheder for kontrol.
  • Dyret skal være ledsaget af et Selskabsdyrspas.
  • Det skal være gyldigt id-mærket.
  • Hunden og katten skal være behandlet mod bændelorm - Echinococcus multilocularis med et godkendt præparat (for eksempel praziquantel eller epsiprantel) i løbet af de sidste 10 dage før indførsel. Denne behandlingen skal gentages i løbet af de første 7 dage efter indførsel til Norge. Kravet om ormebehandling gælder ikke for fritter. Vær opmærksom på at tidspunktet for behandling kan ændres i løbet af 2012. Dokumentation for udført ormekur, skal dokumenteres af en dyrlæge.
  • Dyret skal være vaccineret mod rabies iht. vaccineproducentens anbefaling (dog tidligst når det er tre måneder gammelt) og kan indføres 21 dage efter vaccinationen.

Læs mere om reglerne på fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk

Bygholm Dyrehospital
Islandsvej 18
8700 Horsens
Tlf: 75 61 14 44
Fax: 75 61 65 55
Email: post@bygholm-dyr.dk