Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede
Veterinærsygeplejerske

Jeg er født og opvokset i Nordjylland og bor nu i Horsens sammen med mine katte Emma og Ludvig, samt min lille blandingshund Luna.

Når jeg ikke er på arbejde bruger jeg tiden på mine dyr, en god bog, træning, min have eller vennerne. Derudover går turen jævnligt tilbage til det nordjyske for at besøge familien.

Uddannelse/erfaring

Uddannet som veterinærsygeplejerske i 2007 hos Dyrlægegruppen Østdjursland.

Har i bagagen en matematisk studentereksamen og en international 1-årig HHX med 4 mdr`s ophold i Ungarn.
Herefter har jeg, inden jeg fik min praktikplads, erhvervet mig erfaring indenfor faget bl.a. som;

  • kennelhjælp i Norge, hvor jeg var en del af den daglige pasning og træning af slædehunde.
  • frivillig på dyreinternatet Tingskoven, Tranbjerg.
  • klinikhjælp i 1 ½ år med funktion som veterinærsygeplejerske på Skæring Dyreklinik ved Aarhus.

På Bygholm Dyrehospital

Mit arbejdsområde har i mange år hovedsagligt bestået af genoptræning i vores afdeling med Water-walkeren. Det selvstændige arbejde både med patient og klient tiltalte mig meget og det er meget bekræftende at følge udviklingen fra start til slut af et træningsforløb. Men de seneste par år er min store interesse for hunde- og katteadfærd dog kommet til at fylde mere og mere, så nu dækker jeg kun ind i genoptræningen under ferie m.m.

Jeg har allerede i mange år haft ansvaret for de adfærdsrelaterede klientarrangementer herude, fx Katteaften, Hvalpeaften og Hvalpekursus, og det er typisk også mig I får fat på hvis I kontakter os herude med nogle adfærdsmæssige problemer. Jeg er på nuværende tidspunkt ved at videreuddanne mig indenfor Adfærdsområdet.

Derudover hjælper jeg også til i behandlingsområdet og i skranken, hvor jeg godt kan lide det personlige møde med klienterne og de til tider udfordrende telefonopkald.

 

Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)