Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

injektionsnarkose dyrlæge horsensBedøvelse (også kaldet narkose og/eller anæstesi) er betegnelsen for den proces, hvormed vi under kontrollerede forhold får en patient til at sove så dybt, at den mister bevidsthed og smertesans, således at undersøgelser og operationer kan foretages uden ubehag for patienten.

Bedøvelsen opnås ved en afbalanceret kombination af smertestillende, afslappende og egentlige anæstesimidler.

Selv om, at vi udfører mange narkoser hver dag, må de aldrig blive rutine. Moderne narkosemidler er meget skånsomme og risikoen for komplikationer er meget lille, men derfor skal hver narkose behandles individuelt og med megen opmærksomhed. Vi tilstræber, at patienten skal være mindst mulig påvirket efter at have været bedøvet, men der er enkelte der påvirket gennem et døgn eller to.

Når en hund eller kat skal under narkose, er der nogle forholdsregler der gerne skal overholdes:

Faste


Nogle bedøvelsesmidler kan forårsage opkastning, derfor er det vigtigt at mavesækken er tom, når dyret skal bedøves. Især hos hund, da deres synkereflekser kan hæmmes af narkosen, således at en eventuel opkastning kan føre til at foder fejlagtigt ender i luftrøret. Derfor skal man som ejer faste hunden eller katten fra kl. 23 aftenen før dagen, hvor narkosen er planlagt.

Undersøgelse før narkose

Før en bedøvelse gennemføres en klinisk undersøgelse af patienten, hvor den almene tilstand vurderes.

Desuden udtages en blodprøve, der kan give overblik over status og funktion af nyrer, immunforsvar, stofskifte og leverfunktion, foruden at blodprocenter og tegn på infektion aflæses. Dette hjælper med at skræddersy den rette narkoseblanding til netop din hund eller kat.

Narkosen


Som noget af det første får patienten en forbedøvelse. Det gør den træt og afslappet og gør det muligt, at kunne nøjes med mindre doser af den øvrige narkosemedicin.

Selve bedøvelsen foregår ved, at der barberes et lille område på oversiden af det ene forben, hvorefter der bliver lagt et venekateter, der giver adgang til venen. Via dette injiceres et hurtigt og kortvirkende bedøvelsesmiddel direkte i blodet. Hunden falder i søvn og straks føres en gummislange (tubus) ned i luftrøret, hvorigennem hunden får ilt og bedøvelsesgas.

Under narkosen overvåges patienten af en sygeplejerske, der holder øje med dybden af narkosen, puls, vejrtrækning og blodtryk. Ofte tilsluttes et væskedrop undervejs for at sikre optimering af kredsløb og blodtrykket.

Efter operationen slukkes for tilførelsen af bedøvelsesmidlet, men ikke ilttilførslen i små 5 minutter. Derefter er hunden ved at vågne og der slukkes for ilttilførslen samtidig med at tubus fjernes og hunden lægges på tæpper til den er helt vågen og selv kan gå.

Katte bedøves ofte med et injektionsanæstetika, dvs. de får et stik i lårmuskulaturen, hvorefter de falder stille og roligt i søvn i løbet at ca. 10 minutter. Efter operationen får de endnu en injektion med et stof, der modvirker narkosen og de vågner efter ca. 20 minutter. Hunde kan også til mindre indgreb eller røntgenfotografering få en injektionsnarkose som kat.

Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)