Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Onkologi er læren om kræftsygdomme. Kræft, der også kaldes cancer, er sygdomme hvor kroppens celler deler sig abnormt. Cancer kan ramme alle kroppens organsystemer og dermed give en lang række symptomer.

billede 035.jpgEr cancer et problem hos vore kæledyr?

Ligesom hos vi mennesker er cancer en stadig hyppigere diagnose hos vores kæledyr. En opgørelse i Dansk Kennel Klubs medlemsblad 'Hunden' angiver cancer som den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag blandt danske hunde. I denne undersøgelse døde 14,5 % af cancer. Der diagnosticeres også cancer hos katte, men her forefindes endnu ingen egentlige statistikker.

På Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole er der nu oprettet et cancerregister, der forhåbentlig kan give os yderligere viden om forekomsten af cancer hos danske hunde og katte.

Læs mere om Dansk Veterinært Cancerregister

Hvordan stilles diagnosen cancer?

Eftersom cancer kan ramme forskellige organer og i forskellig grad, er der også flere måder, hvorpå diagnosen kan stilles. Nogle gange opstår mistanken ved at der opdages en knude. Den kan undersøges ved, at der med en nål suges nogle celler ud, der kan betragtes under mikroskop. Dette er dog ikke altid tilstrækkeligt, så må der tages et større stykke eller eventuelt hele knuden, der så kan undersøges af patologer på et laboratorium. Andre gange er det blodprøver, røntgenbilleder, ultralydsscanning eller en kombination heraf, der giver diagnosen.

Kan cancer behandles?

På dette spørgsmål er der intet entydigt svar. Nogle cancerformer er forholdsvis godartede og kan helbredes med operation. Andre kan være ondartede i varierende grad, hvorfor det er nødvendigt med supplerende undersøgelser, før der gives et svar. Først når der er sikker viden om cancerens type og udbredelse, kan der gives en vurdering af mulighederne for behandling og forventet udkomme.

Behandlingen af cancer kan både være kirurgisk og medicinsk. Men ved nogle cancerformer er aflivning den eneste måde, hvorpå vi kan hjælpe dyret ud af dets sygdom.

Onkologi på Bygholm Dyrehospital

Her på Bygholm Dyrehospital ønsker vi at kunne hjælpe vores patienter, der er ramt af cancer bedst muligt. Derfor tilstræber vi at tilbyde de diagnostiske tiltag, der i samråd med klienterne, kan give det bedste grundlag til at træffe beslutning om behandling af den individuelle patient.

For at forbedre vores viden og muligheder om diagnostik og behandling af cancer, har dyrlæge Helle Johansen taget en treårig efteruddannelse inden for onkologi.

Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)