Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Blandt 3-årige hunde vil 8 ud af 10 have symptomer på tand- eller tandkødslidelser!

Cirka halvdelen af alle katte har såkaldte 'resorptive' tandlæsioner!


Katte og hunde får kun sjældent huller i tænderne (caries), men de har til gengæld hyppigt andre problemer. De første symptomer vil oftest være dannelsen af plak, en blød bakterieholdig film der sætter sig på tandens overfalde. Dette kan føre til tandkødsbetændelse, tandstensdannelse og dårlig ånde. I svære tilfælde udvikles parodontitis, hvor det er bindevævet og knoglerne, der skal fastholde tænderne, som angribes og ødelægges.

Omfanget af problemer bestemmes delvist af tandstilling, spisevaner og kattens/hundens genetiske ballast.

Fremskredne tandlidelser kan medføre at bakterier fra mundhulen let kan slippe over i blodbanen, og derfra spredes til livsvigtige organer som hjerte, nyrer og centralnervesystem.

Læs mere om tandsygdomme hos kat og hund.

Hvad er en tandrensning?

Tandbehandlingen  ved foregår i fuld narkose. Først fjernes store tandstensdannelser, hvorefter tandkronerne renses med ultralyd. Tandkødslommer renses med specielle instrumenter. Til slut poleres alle tandflader med en desinficerende pimpstenspasta, der glatter ujævnheder og gør det svært for nye bakterier at etablere sig på de nyrensede tænder.

Er der tænder der er angrebet af parodontose, vil de ofte blive trukket ud.

Røntgen er en uvurderlig hjælp. Kronen, der er den del af tanden vi kan se, udgør kun toppen af isbjerget, men via røntgen optagelser kan vi få et indblik i sygdom i tændernes rødder.

Specielle tandbehandlinger

Tandbehandling kan være andet end en tandrensning. Hunde elsker at tygge og ruske, og det sker, at de knækker en tand. Er skaden frisk, kan den plomberes, mens vi ved ældre skader eller ved rodbetændelse, må trække tanden ud eller henvise til en rodbehandling.

Både katte og hunde kan også have tandstillingsfejl der er så generende, at tandretning er nødvendig.

Efter tandbehandling

Efter narkosen kan din hund eller kat være lidt træt, og med ømme gummer trods smertebehandling. Men tandkød heler hurtigt og dagen efter skal igen gerne ses god appetit og højt humør.

Forebyggelse af tandsten og tandkødsbetændelse

Både tandsten og tandkødsbetændelse forebygges mest effektivt med daglig tandbørstning. Ikke alle hunde og katte er lige begejstrede for tanken, men med den rigtige indlæring kan det sagtens blive en succes.

Læs mere om hvordan du lærer din hund og kat at få børstet tænder her!

Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)