Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Arbejde, udvidelser og smitsomme sygdomme

Jeg husker en af vores første operationer. Det var en lille dværgpincher med kronisk øregangsbetændelse i begge sider og en total tillukning af øregangene. Den havde meget ondt i ørerne og det var totalt umuligt at opnå noget ved en medicinsk behandling. Så vi måtte åbne og fjerne en del af begge øregange, så vi kunne lindre smerterne og behandle den kronisk betændte hud.

Kroniske lidelser havde vi rigtig mange af de første mange år, og det er, når jeg tænker tilbage, et af de punkter, hvor vi dels er blevet meget bedre til at passe på vore kæledyr, og dels er den medicin, vi har at gøre godt med forbedret meget i forhold til dengang.

En anden positiv ændring. Vi så rigtig mange påkørsler. Bjerrevej, Langmarksvej og Bygholm Parkvej var blandt de mest udsatte strækninger. I dag er vi meget, meget bedre til at passe på, og det er såmænd tæt på, at patientmaterialet med brækkede ben er for lille til, at vore kirurger kan holde operationsrutinen ved lige.Bygholm Dyrehospital dyrlæger på murbrokker

Selvom vi syntes vi havde bygget stort, blev hospitalet hurtigt for småt. Så allerede i 1975 indrettede vi et burrum til katte. Udendørs løbegårde, så vi kunne lufte flere hunde ad gangen, manglede vi også, så de overdækkede løbegårde blev også bygget i 1975.

Parvovirusinfektionen hos hund opstod og udbredtes eksplosivt i hele verden i 1979. Også her i landet holdt den sit dramatiske indtog .

Parvo patienterne var voldsomt dårlige. De kastede op og havde stinkende og blodig tynd mave i en uendelighed, så hvis de ikke blev lagt på vædskedrop adskillige gange i døgnet, var vi sikre på, at miste dem. Det var i de første år en dramatisk forløbende sygdom og vi mistede rigtig mange af dem.

Specielt var enkelte kenneler, hvor smitten havde bidt sig fast, udsatte. Hvalpene var sunde og friske indtil de var 7 uger. Så begyndte den modstandsdygtighed mod sygdommen de havde fået ind med råmælken det første døgn efter fødslen, at aftage. Pludselig i løbet af en dag eller to blev de alle syge med opkast og tynd mave.

2-3 dage efter var de fleste døde. Det var uhyggeligt.

I 1980 byggede vi en længe til hospitalet, den indeholdt dels en udvidelse af vores pensionsafdeling. Og dels, isoleret i den nederste del af huset, en isolationsafdeling med separate løbegårde, hvor vi kunne indlægge og behandle parvo patienter, så de ikke kom i kontakt med andre.

Derudover byggede vi det løbegårdkompleks vi stadig har. Det omgiver haven på en hyggelig måde, og er indrettet således, at sygeplejerskerne har kontakt med hver enkelt hund, når de luftes.

 

Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)