Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

En tanke opstår – en arbejdsplads bliver skabt

”Jeg er snart træt af at være assistent” sagde Knud Steensborg. ”Det er Gustaf også” sagde Mette – og så var det dyrehospital grundavisstart74lagt.

Helt så hurtigt gik det dog ikke, men dette var startbemærkningerne og den meget spæde begyndelse til det, der skulle blive det fælles barn for familierne Steensborg og Valentiner-Branth de næste 15 år, og en væsentlig del af mit liv de næste 40 år.

Året er 1973:

Steensborg var assistent på Århus dyrehospital, og jeg var assistent i en kombineret land og smådyrspraksis i Skægkær ved Silkeborg. Et job jeg var utroligt glad for og et job, hvor jeg selv fik lov til at tilrettelægge mit arbejde, specielt på vores klinik. En ønskeposition, men uanset hvor glad jeg var for landpraksis, måtte jeg erkende, at man ikke kan blive 100% inden for begge områder. Så ville jeg opnå den kunnen, som det var min hensigt at opnå som smådyrsdyrlæge, var jeg nødt til at vælge.

Så svaret blev et ja og vi gik i gang. Årsagen til vores besøg var ellers det værst tænkelige:
Vi havde lige mistet vores ældste gravhund på grund af discusprolaps og betændelse i rygmarven. Det hele tog kun 2 dage i et langt og hæsligt smertehelvede fra han blev syg til han døde. Så det virkede i grunden lidt aparte, at man sad hos kollegerne i Århus, som vi havde søgt hjælp hos, over kaffen og hans jordiske levninger, og aftalte opstart af eget dyrehospital.

Men sådan blev det.

Dengang var der endnu en del tomme pletter på landkortet. Horsens var en af dem; den tager vi. Den ligger i bunden af en fjord og der er en masse opland.

Der blev tegnet og planlagt, der blev købt grund af kommunen, der blev arrangeret, at vi kunne få 20 timers kødkontrol på slagteriet om ugen – så havde vi da den indtægt – der blev snakket med banker, de kløede sig noget i skægget, men endte med en løsning.

Så til sidst fandt vi tegningerne til et prisbelønnet amerikansk dyrehospitalsprojekt. Rettede det til, til vores brug, fandt manden der kunne bygge det, og endelig den 15. januar 1974 tog vi det første spadestik.

Min hustru Mette og jeg flyttede til byen i februar, så vi kunne følge byggeriet og passe arbejdet på slagteriet. I slutningen af juni sluttede Steensborg sig til.

Og endelig 1. juli 1974 slog vi portene op.

Kunder ? De væltede ind fra dag et, så vi var glade. Ingen penge men masser af arbejde.



Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)