Medlem af
ISO Dyrlægen

Trivsel for de firbenede

Den eneste omkostning man for alvor kan spare på er lønnen

Der er megen sandhed i den udtalelse. Det kan ikke nytte, at spare på kvaliteten af materialer i den daglige drift. Man er også nødt til at investere i instrumenter og laboratorieudstyr. Vand og varme koster det, det koster, selvom man tænker over sit forbrug. Jamen, så er der kun to områder tilbage, nemlig papirclips – og dem bruges der fantastisk mange af på et dyrehospital! – og lønninger til dyrlæger og sygeplejersker.

Steensborg og jeg var privilegeret. Hvis vi ikke tjente nok pr time til at oppebære en løn, arbejdede vi bare nogle flere timer. Det har heldigvis aldrig været arbejde, der har været en mangelvare på dyrehospitalet. Til vores hjælp havde vi Bente, der stadig er trofast klient i huset. Derudover lejede min kone Mette et lokale af os, hvor hun havde sin hundesalon med trimning og klipning af hunde, så der var opså hjælp at hente i en presset situation.Start 74

Mette mindes fortsat en af de mange gange, hvor jeg har ringet efter hende om natten, fordi jeg stod med et kejsersnit eller en anden operation, hvortil jeg skulle bruge hjælp.Hun ringede efter en taxa, samlede to unger og dyner sammen og så gik det afsted.
"Til Dyrehospitalet" sagde hun til chaufføren, der kiggede vantro på hende og vores to små døtre i nattøj. "Er det virkelig der du vil hen? Der er mig bekendt intet krisecenter på den adresse".

Personalet blev hurtigt udvidet, så vi kom op på 2 elever. Det var et hus med en høj stressfaktor og meget temperament, så det var ikke usædvanligt, at eleverne ikke kunne klare presset. Men de der kunne, de blev der til gengæld generelt i mange år.

Det gik stærkt. Vi kvittede slagteriet i 1980 og begge dyrlæger blev ”hjemmegående”.

I 1981 fik vi den ide, at ansætte en administrativ chef, så vi kunne koncentrere os om dyrlægearbejdet. Ulla Roos blev ansat og styrede alle både mulige og umulige funktioner og var en loyal guldklump for firmaet, indtil hun gik på pension efter 25 års ansættelse.

I 1983 havde jeg besøg af et par gamle studiekammerater. Da de rejste, sagde den ene: ”At en klient skifter dyrlæge, fordi du er dum i nakken. Det er der ikke noget at gøre ved. Men at klienten skifter dyrlæge fordi, du har for travlt, det er for dumt.”

Peter Kierk blev ansat som assistent. Det gav en tiltrængt beskæring af arbejdspresset og endte med, at Peter senere blev medejer af dyrehospitalet og sidste år kunne fejre sit 30 års jubilæum på stedet.

Jo, jo det var et skridt på den rejse, der hvad personalemængde angår kulminerede i det første årti af 2 tusindtallet med et personale på 5 dyrlæger, 5 veterinærsygeplejersker, 6 sygeplejeelever og en bestand på 4-5 søde skoleelever, der hjalp i pensionen med pasning og rengøring. Glemmes skal heller ikke det daglige rengøringsteam, der hver aften sørger for, at rengøringen er i top.

Veterinærsygeplejerske uddannelsen har været på en tilsvarende rejse:

I 60’erne og 70’erne var det en uorganiseret uddannelse med ubetalte nattevagter og arbejdsvilkår, som ikke længere er gangbare i dagens Danmark. Men sjovt var det, spørg bare min hustru Mette, hun var en af dem.

I 70’erne lavede vi på dyrehospitalerne en fælles undervisning for vore elever. Der blev lavet et godt undervisningsmateriale, og undervisningen foregik på skift på forskellige dyrehospitaler en aften om ugen med dyrlægerne som undervisere.
Hyggelige aftener, hvor vi var chauffør for vores elever, som jo generelt ikke havde bil, og i øvrigt prøvede at holde sig vågne og få det bedste ud af det efter en lang arbejdsdag,Til uddannelsen var knyttet en overbygning med 1 år på laborantskole enten i Frederikshavn eller i Kolding, så eleverne efter endt uddannelse var såvel veterinærsygeplejersker som industrilaboranter, og dermed havde endnu en beskæftigelsesmulighed.

Senere blev det endnu mere organiseret. Der blev lavet en dagskole i Vejle, så man gik på skole i tre måneder af gangen. En skolegang der siden er flyttet til Kolding, hvor man nu har en fast lærestab og struktureret skoleuddannelse, der i sektioner samlet varer10 måneder af elevtiden på tre år.

Samtidig er der såvel for elever som for sygeplejersker oprettet overenskomster, så der er styr på alt omkring løn og ansættelsesforhold.

Jo, jo det er andre tider end da dyrlægerne og sygeplejerskerne i slutningen af 70’erne forhandlede betaling af nattevagter.

Et argument fra en af mine kolleger: ”Nu har jeg i 25 år ligget hver nat ved siden af min kone og ventet på telefonen, har jeg nogensinde fået en krone for det? Hvorfor skal I så pludselig have det?"
Pigerne købte ikke argumentet! Og nattevagterne blev lavet om til frivillige betalte tilkald, som i øvrigt fortsat fungerer.

Men udgangspunktet med at spare på lønninger må siges at være skredet, og det høje omkostningsniveau på dyrehospitalerne er en realitet, der endnu engang understreger, at man som hunde og katteejer i dag skal sikre sig med en sygeforsikringsordning, hvis man ikke er millionær!



 

Content

RIS / ROS

Har du feedback til os - så hører vi meget gerne fra dig!

Vælg karakter:
Feedback:
(Evt. dine kontaktoplysninger.)