Lokal guldbehandling

Slidgigt er en udbredt lidelse hos både vore hunde og katte. Behandlingen retter sig primært mod, at afhjælpe de smerter som slidgigten medfører.

Igennem mange år har guldbehandling været en del af den vifte af muligheder, der har været i behandling af disse smerter.

Hidtil har effekten af guldbehandlingen været betragtet som en akupunkturbehandling, men nu har man løst gåden om, hvorfor og hvordan guldbehandling virker.

knæled guld.jpgVirkningsmekanismerne bag guldbehandling

Når man ilægger 24 karats guldstykker omkring et led, der er angrebet af slidgigt, sker der en afgivelse af guldioner (positivt ladede guldpartikler), der udøver effekt i det omgivende væv. Det har vist sig, at guldionerne har en såkaldt antiinflammatorisk virkning, således, at de processer i immunforsvaret, der udløser smerter ved slidgigt, hæmmes.

Det er den samme virkning, der opnås når man giver smertestillende medicin, dog via en anden mekanisme. Og til forskel fra gigtmedicinen, giver guldbehandlingen ikke bivirkninger andre steder i kroppen.

Hvorved adskiller Goldtreat sig fra almindelig guldbehandling

Ved Goldtreatbehandlingen benyttes en anderledes placering omkring de ramte led og til selve guldbehandling benyttes specielle patenterede guldstykker, de såkaldte Berlock implantater, der er udviklet i samarbejde med forskere på Århus Univeristet.

Berlock implantaterne er små guldstykker lavet af meget fint opviklet guldtråd. Derved opnås, at implanterne får en meget stor overflade i forhold til deres størrelse og dermed en bedre virkning i det gigtplagede område.

Hvordan foregår Goldtreat guldbehandling

Selve guldbehandlingen foregår under narkose.

Området over de led, der skal behandles, klippes og rengøres, og ved hjælp af en kanyle, lægges der Berlock implantater i en række punkter omkring leddet.

Efterfølgende tages et røntgenbillede til at vurdere og dokumentere implantaternes placering.

Herefter vækkes patienten af narkosen og er klar til at tage hjem samme eftermiddag.

Hvor lang tid går der, før virkningen af Goldtreat kan ses

Det er individuelt, hvor lang tid der går, før effekten af behandlingen sætter ind. I de fleste tilfælde kan den smertestillende effekt ses efter en til to uger, men der kan af og til gå længere tid.

Patienter, der har gennemgået Goldtreat, bliver tilkaldt til kontrol efter en måned, hvor der gøres status og vurderes om det for eksempel er muligt at trappe ud af gigtmedicinen eller om der skal andre tiltag til, for at holde patienten så smertefri som muligt.

Igen et år efter behandlingen indkaldes patienten til kontrol. På dette tidspunkt anbefales det at tage et kontrolrøntgenbillede for at vurdere guldimplanternes placering og udviklingen i slidgigten.

Disse røntgenoptagelser foretages oftest i sedation.

Pris på Goldtreatbehandling

Prisen på behandlingen afhænger af antallet og typen af led, der skal behandles og af narkosens længde.

De fleste behandlinger kan udføres for 9.000 - 15.000 kr.inkl. moms

Læs mere om Goldtreat på:

www.goldtreat.com

Bygholm Dyrehospital
Islandsvej 18
8700 Horsens
Tlf: 75 61 14 44
Fax: 75 61 65 55
Email: post@bygholm-dyr.dk