Motion i vand
er både velkendt og anerkendt som god motion for hunde, såvel
som for mennesker, og bruges ofte som et redskab i genoptræningen
af mennesker med skader på ben eller ryg.
Waterwalkeren er et vandløbebånd
I denne kan man regulere vandets temperatur og dybde, og man kan
variere både hastighed og varighed på hundens "løbetur".
Waterwalkeren benyttes til:
- Genoptræning efter
operationer
- Styrketræning af patienter med slidgigt
- Fysisk konditionstræning for at komme
i topform til jagtsæson eller brugsprøver
- Vægttab
Vandet gør træningen langt mere effektiv og skånsom, da det dels
yder modstand mod benets bevægelse, dels bærer en del af kroppens
vægt, dvs . aflaster ryg og led.
Ønsker man derimod kondition- eller styrketræning sænker man
vandets højde, så det ikke har bæreevne.
Løbebåndet sørger for en mere ensartet og fuldført bevægelse af
lemmerne, samtidig med at ryggen holdes lige og ikke svajer, som
den gør under svømning.
Af hensyn
til hygiejnen skal hunden møde fastende og være luftet inden
"vandturen". Dertil kommer alle en tur under bruseren både før og
efter.
Selve træningen starter med at hunden går ind i den tomme vandtank
vha. en rampe. Siderne i vandtanken er som nævnt af glas, så uanset
størrelse, har hunden frit udsyn.
Ejeren skal stå foran hunden og kan snakke med den under hele
forløbet.
Vandet ledes ind i tanken til den ønskede højde er nået, hvorefter
løbebåndet startes.
Efter løbeturen ledes vandet igen ud, hvorpå hunden lukkes ud og
bruses.
Træningen består af træningssekvenser fra 2 til 15 minutter ad
gangen eventuelt 2-3 gange i træk med passende pauser imellem
indenfor samme træningstime.
Træningen styres nøje af sygeplejersken, så der ikke sker
overbelastninger eller fejl.
Water walkertræningen koster 2250 kr. incl. moms for et 10
turskort og 3750 kr. for et 20 turskort.