Typer af orm
Hund:
Rundorm:
- Spolorm
- Hageorm
- Piskeorm
- Fransk hjerteorm.
Bændelorm:
- Dipylidium caninum
- Taenia hydatigena
- Echinococcus multilocularis
Kat:
Rundorm:
Bændelorm:.
- Dipylidium cati
- Taenia hydatigena.
- Echinococcus multilocularis
Udbredelse
Udbredelsen af orm er er forskellig alt efter arten. Spolormen er langt den mest udbredte rundorm hos både kat og hund og har speciel betydning for utrivelighed hos de unge dyr.
Hvalpe og killinger der er angrebet kan virke vommede, have nedsat kondition og en mat strittende pels. De kan have forøget tendens til hikke og hoste, samtidig med at der kan ses diarre.
Hage- og piskeorm er også tarmparasitter hos hunde ligesom spolormen, men hvor spolormene mest er et ungdyrsproblem er hage- og piskeorm et problem for hunde i alle aldre. De svækker hundene og giver diarre og er gennemgående mere syge end ved et spolormeangreb.
Fransk hjerteorm er en orm der er lokaliseret i lungernes kar, og kan i udtalt grad svække den angrebne hund. Indtil videre må man konstatere at problemet med fransk hjerteorm mest er et sjællansk problem selv om tilfælde er set spredt i Jylland.
Bændelorm ses hos hunde og katte i alle aldre og karakteristisk for alle arterne af bændelorm er at de kræver en mellemvært i deres livscyklus. Den mest almindelige bændelorm er dipylidium hvor bl a lopper også kan være mellemvært. Den farligste bændelorm er rævens lille bændelorm (echinucoccus multilocularis)som også kan angribe mennesker med dødelig udgang. Sidstnævnte bændelorm er heldigvis meget sjælden i Danmark; men det er faktisk pga. denne parasit at hunde og katte der skal til Norge, Sverige eller England skal behandles med en bændelormekur indenfor 10 dage inden indrejse i de pågældende land.
Sådan stilles diagnosen
De enkelte orm kan af og til ses direkte i opkast og/eller afføringen. Men i reglen stilles diagnosen ved at undersøge en afføringsprøve.
Denne prøve mikroskoperes med henblik på at finde ormeæg. Det er nemlig den både ormene prøve at sprede smitte. De lægger æg mens de muntrer sig i tarmen og disse kommer ud sammen med afføringen.
Æggene fra de forskellige slags orm ser forskellige ud og derfor kan man bestemme hvilken orm der befinder sig inden for.
Behandling af orm
Der findes på markedet et utal af forskellige medicinske præparater til behandling af både rundorm og bændelorm.
Karakteristisk for samtlige præparater er, at de er receptpligtige her i landet. Det skyldes at man for nogle år siden oplevede et stort problem med resistens over for ormekur specielt i landbruget (dvs køer,heste og grise) og man ønsker at undgå at resistensproblemer også opstår hos de orm som rammer vore kæledyr. Derfor skal der bruges den rette medicin, i rette dosis, mod de forskellige slags orm.
Det er vigtigt at man får en snak med sin dyrlæge om ormebehandlingen og også får råd og vejledning om hvordan man undgår fremtidige problemer med orm.
Smitte til mennesker
Spoleorm kan smitte fra hunde og katte til mennesker ved kontakt med dyrenes afføring. Spoleormene vil dog ikke kunne udvikle sig i mennesker og man skal derfor ikke være nervøs for at blive syg.
Bændelorm kan også smitte til mennesker, oftest er det børn der bliver smittet. Smitten kan for eksempel ske hvis et barn spiser en loppe der er en hyppig bærer af bændelorm. Hvis du har mistanke om at dit barn har fået orm skal du kontakte din læge.
– Peter Kierk