6 uger gamle på fredag, som tiden går. Du er ikke nem at stille tilfreds Freddie. Den ene uge kalder du mig for en snakkebasse – og den næste rykker du efter nyheder!
Nå, men far Gustaf og Heidi kom hjem fra Birmingham og havde haft en meget lærerig tur. Efter hjemkomsten har der været meget travlt med arbejde, der var hobet op og møder. Så min pennefører har haft meget om ørene og ikke rigtig haft tid til at skrive.
Lige efter far Gustaf kom hjem fra England fik børnene en ormekur. Der var ikke så meget som skyggen af en orm i deres afføring, men jeg havde jo selvfølgelig også fået en omgang, da jag havde været gravid i 45 dage.
Kræver det en forklaring Freddie ?
Bændelorm eller spolorm
Du er jo selvfølgelig mest vant til, at pigerne hyler op om bændelorm, og giver dig ormekur på grund af dem. Men det er en anden historie end med hvalpe og killinger. Bændelorm lever i tarmen hos det voksne dyr. Smitten optages ved at spise en tinte, der lever i en mellemvært.
Mellemværten er for de bændelorm du altid får Freddie enten små mus eller fugle, hvor tinten ligger i musens eller fuglens lever. Tinten udvikler sig til en voksen bændelorm i din tarm, der afstøder den led, der indeholder masser af æg, de optages af mellemværten og udvikler sig til en tinte. Så er ringen sluttet.
Om du har bændelorm, kan du høre på pigernes fnysen, når de finder bændelorme leddene kravlende rundt i din pels eller på køkkenbordet. De er selvbevægelige og marmorhvide og beskrives som et risengryn korn, men de ændrer faktisk facon hele tiden.
Hos hunde finder vi hyppigst bændelormeled siddende fast hæftet til hårene lige omkring endetarmsåbningen. Mellemværten for hundebændelorm er loppen, men vi ser ikke bændelorm særlig hyppigt i dag. Eller gør vi? og er grunden blot, at vi ikke leder og at vores standard ormekur også har en effekt overfor bændelorm?
I hvert fald står der i far Gustafs skab et stort glas med en masse bændelorm, og så hævder han, at han har foræret halvdelen væk. Ormene stammer fra en jagthund på 8 måneder der ikke kunne tage på. Da den havde fået ormekur sejlede hele hunderummet stort set med orm ! og den første uge efter tog hvalpen 3 kg på !
Hvordan findes ormen?
Skal man finde bændelorm i afføringen ved at undersøge den i laboratoriet, foregår det ved en Baermann undersøgelse. Bændelorme æg er som lungeormelarver tungere end undersøgelsesvædsken og synker derfor til bunds. Derfor anbringes afføringen i en gazepose i undersøgelsesvædsken i et spidsbundet glas. Efter et døgn suger man bundfaldet op og mikroskoperer det. Er der bændelorm eller lungeorm i prøven, finder man dem ved mikroskopien.
Nå, men nu vi er i gang med laboratoriesnakken, så kan vi ligeså godt tage det sidste med!
Rundormene dvs spoleorm, hageorm og piskeorm (som er meget sjældne i dag) stiger til vejrs i undersøgelsesvædsken, og kan findes allerede efter 20 minutter på et dækglas som man lægger ovenpå vædskesøjlen på glasset med opslemmet afføring. På samme måde finder man også coccidier, som også er en af årsagerne til diarhoer hos hvalpe.
Overskriften på ormekuren til hvalpe og killinger hedder spolorm.