Sådan en flok er ikke legetøj, hvis de ikke bryder sig om en. Så selvom en gravhund er hurtig, er de endnu hurtigere, så far Gustaf havde sine fantasier om, hvorledes han skulle signalere venskab og uskyldighed til Olfert, hvis han skulle ind og frelse en gravhund fra at blive mast. Det lykkedes ikke at finde en konklusion, men det blev heldigvis heller ikke nødvendigt.
I går løb bægeret fuldt. Isabella gik igennem strandengen og ind i skoven. Det skete på et sted, hvor der normalt er der så meget vand i strandengen, at hun ikke gider gå igennem den. Men plejer er død og damen forcerede i flyvende fart vand og uigennemtrængeligt krat for at følge sit spor.
Far Gustaf synes nu stadig, der var både rigtig meget vand og at området var meget uigennemtrængeligt, da han bandende, våd og forrevet havde kæmpet sig igennem.
Oppe i skoven var der fredeligt og dejligt. Der var rigtig mange dufte, men ikke helt så mange spor. Så i perioder var Isabella helt tavs. Hvor var hun? Pludselig var der igen et spor og så kunne man høre hende, så derefter varede det da heller ikke mere end ½ time før der var gensynsglæde.
Igen, igen dyrene skal have ro i skoven, så hunde der strejfer løst rundt er ikke ønsket uanset, hvor sjovt de synes, de har det. Det gælder hele året, men specielt i denne tid, hvor så mange dyrebørn ser dagens lys. Derudover er vi selvfølgelig er vi også urolige for Isabella: Bliver hun standset af skyttens kugle? Kan hun finde hjem? Eller kommer hun galt af sted på anden måde?
Ingen tvivl, hun skal såmænd nok finde hjem. Men det kan godt tage både 4 og 8 timer, inden hun kommer på de tanker. Og det kan vi ikke acceptere. Dels skaber hendes arbejdsiver en masse uro og dels er det svært for os andre, at slappe af før hun er der. Så nu bliver hun taget i snor, så snart mågerne begynder at være mindre interessante, og vi skal igen til at mere aktive med træningsarbejdet, så hun får afløb for sine evner. For hun er godt nok talentfuld, men vi må erkende, at vi har været for lidt aktive i vinter.
Fakta om gravhundens arbejde
Under både gravjagt og på drev bruger gravhunden stemmen konstant.
Under gravjagten skal hunden jage byttet ud af graven. Ræven gøres usikker ved at gø ad den og presse den med stemmen, samtidig med, at der skiftes fra den ene gang i hulen til den anden. Jægeren, der står ovenpå graven, kan på hundens stemmeføring hele tiden høre, hvad der foregår. Hvis gravhunden går i slagsmål med ræven til en prøve, bliver den diskvalificeret.
Ved drevprøven skal hunden følge et spor og give konstant hals i minimum 3 kvarter. Dels skal hunden rejse vildtet og drive det mod jægeren og dels skal jægeren hele tiden kunne høre, hvad der foregår på hundens gøen.
Far Gustafs problem med Isabella er, udover forstyrrelsen i naturens hverdag, nok, at de selvom de hele tiden kan høre hinanden, måske ikke helt ved, hvad de hver især laver.